En julehilsen fra AKB, København

Share

Vi vil benytte afslutningen på året til at sende jer en hilsen og sige tak for at I følger med her på bloggen. I årets sidste måned ser vi tilbage på endnu et år, hvor Corona har præget vores dagligdag, men hvor vi også har bevist, at vi i fællesskab kan udvikle os. At vi kan udvikle os som organisation hænger i høj grad sammen med, at vi har nogle medarbejdere, der løser en stor opgave og får deres viden og erfaringer i spil. En stor tak til alle medarbejderne herfra!

På AKB, Københavns repræsentantskabsmøde den 22. juni 2021 sagde vi farvel og god vind til Henning Andersen og Helle Marianne Rasmussen. Henning har fulgt AKB, København i mange år, først som direktør i KAB og senere som medlem af organisationsbestyrelsen. Vi kommer til at savne Henning – og ikke mindst hans store viden om AKB, København og den almene sektor. Helle Mariannes store sociale engagement lover vi at værne om fremover. Nu glæder vi os over at kunne byde to nye medlemmer velkommen i organisationsbestyrelsen, Peter Dam og Bo Rasmussen, som blev valgt på AKB, Københavns repræsentantskabsmøde. Peter er formand i karré 7 i Sydhavnen og medlem af KAB’s Teknik- og Byggeudvalg. Bo træder ind i bestyrelsen som særligt udpeget medlem. Som tidligere kommunaldirektør i Gladsaxe og Albertslund vil Bo bl.a. bidrage med sin store erfaring herfra.

Strategi mod 2030 og fire pejlemærker

2021 er året hvor AKB, Københavns strategi mod 2030, i juni måned blev vedtaget af repræsentantskabet. Arbejdet med strategien blev, som så mange andre ting, forsinket af pandemien. Men det lykkedes til sidst, først digitalt på teams og i break-out rooms og bagefter i fællesskab, fysisk, til repræsentantskabsmødet. I den forbindelse vil vi sige mange tak til alle jer, der har bidraget til arbejdet med at lave strategien og de fire pejlemærker.

Nu gælder det om, at strategien flytter ind i afdelingerne, og vi glæder os til at se, hvordan: Engagement, Naboskab, Grønt liv og Betalbare boliger kommer til at fylde i AKB, København

Fokus på de almene boliger

Der er stor fokus på den almene sektor for tiden. Regeringen er kommet med et stort boligudspil, som betyder, at der skal bygges 22.000 nye almene boliger i de store byer frem mod 2035. Langt de fleste skal bygges i København. Vi opfatter det som en tillidserklæring til den almene sektor, at politikerne ser os som en afgørende aktør, der skal sørge for, at København er en by for alle. Men der er ingen tvivl om, at det er en stor opgave, som vi kun kan løse, hvis vi kan få vores beboerdemokraters og vores medarbejderes viden og jeres erfaringer i spil.

Tak for et begivenhedsrigt år og glædelig jul og godt nytår!

De bedste hilsner fra Bjørn og Mikkel

 

 

 

 

Udgivet i Beboerdemokrati, Pejlemærker | Skriv en kommentar

Stor fokus på den almene sektor i 2021

Share

Hele efteråret har almene boliger fyldt meget i den offentlige debat.
Regeringens boligudspil ‘Tættere på II’ indeholdt forslaget om, at 22.000 nye almene boliger skal være med til at sikre blandede byer. Mange af boligerne skal bygges i København. Samtidig har boligpolitik fyldt meget i Københavns kommunalvalgkamp, og også her bliver der lovet flere almene boliger. I formandskabet kan vi ikke mindes et tidspunkt de seneste 20-30 år, hvor boligpolitik og almene boliger har spillet sådan en central rolle, og hvor positivt der tales om den almene boligbevægelse. Det momentum skal vi selvfølgelig prøve at holde fast i.

Vi har sagt det mange gange, og vi siger det igen: AKB, København er en vigtig medspiller i København, når det gælder om at skabe en social, miljømæssig og økonomisk balance. Vi tager et socialt ansvar i vores afdelinger, vi bruger vores fælles muskler til at sikre en mere grøn drift og et mere grønt byggeri og vi tilbyder betalbare boliger. Derudover, og det er vi enormt stolte af, gør vi alt det med en demokratisk forankring gennem beboervalgte afdelingsbestyrelser, et repræsentantskab og os, der er valgt ind i organisationsbestyrelsen.

Nye boliger og flere grønne arealer

Vi mener, at den aktuelle debat giver mange muligheder for at skubbe udviklingen af den almene sektor i den rigtige retning. Vi vil gøre alt, vi kan for at leve op til forpligtigelsen om, at København skal være en by for alle. Men den aktuelle debat viser også, at det bliver meget vigtigt i fremtiden at tænke grønne arealer meget mere ind i nybyggeriet. Det er, hvad konflikten om den københavnske boligpolitik i et stort omfang handler om; nogle mener, at der ikke skal bygges en millimeter, mens et flertal på rådhuset bare vil bygge derudaf. Ingen af de positioner er holdbare i København.

Der mangler almene boliger – så hvordan skaber vi nye boligområder med skarpe grønne arealer. Her kommer AKB, København på banen, for vi har netop en ekspertise i, hvordan man skaber gode, fornuftige friarealer og rammer for gode fællesskaber. Hvis vi eksempelvis sammenligner vores afdelinger i Sydhavnen med eksempelvis gamle ejendomme på Vesterbro, kan man se, at der er lige de meter længere imellem, så der er lys og luft i boligen.

Vi kan allerede noget, vi har arbejdet med det længe, og fremadrettet skal vi kunne byde ind med meget mere af det. Der vil fremover være en voldsom stor opmærksomhed på, at der ikke bare skal bygges derudaf, men at der tages hensyn til den bynære natur.

Frederiksholm, karré 3

Rummeligt gårdmiljø i Frederiksholm, karré 3

Mange dilemmaer når vi bygger

Når der er få byggegrunde til rådighed og den bynære natur at tage hensyn til, falder snakken hurtigt på fortætning. Boligminister Kaare Dybvad nævnte det senest til KAB-konferencen. Det er en stor opgave med mange udfordringer.

Fortætning er ikke nemt. Det handler ikke kun om at indrette tagboliger, eller lægge en etage på. Og vi holder alle af de friarealer vi kender i dag.  Men hvis vi for alvor vil bidrage til at skabe plads til flere med almindelige indkomster, så er vi også nødt til at tage de svære diskussioner. Kan nye boliger hjælpe en afdeling? Selvfølgelig giver nye boliger i en eksisterende afdeling nogle penge til afdelingen, men kan det også give beboerne nye boliger, som der er brug for i afdelingen til børnefamilier eller ældre? Kan nye boliger være med til at give afdelingen flere og bedre fælles faciliteter? Det er den slags diskussioner vi også skal have rundt omkring.

En anden vigtig dagsorden vi skal tage hensyn til er, at vi vil bygge mere bæredygtigt. Det har vi besluttet i fællesskab og det er en bunden opgave. Realiteten er dog, at for eksempel genanvendeligt byggemateriale kræver et højere rammebeløb. Det skal vi presse på med, når vi samtidig skal sikre betalbare boliger. Summen af alle vores betragtninger er, at vi ser gode muligheder for, at vi i den almene sektor kan trække i den rigtige retning, sammen med vores partnere i kommuner og staten. Signalerne er der, men nu kræver det, at vi skrider fra ord til handling.

/Bjørn & Mikkel

Udgivet i Beboerdemokrati, Bæredygtighed, Pas på huslejen | Skriv en kommentar

Nyt Boligudspil. Flere demokratiske fællesskaber

Share

 

Efter nogle uger med drypvise afsløringer er regeringen nu kommet med deres boligudspil: Tættere på. Byer med plads til alle. Ambitionen i udspillet er at sikre blandede byer og boligområder, hvor et stærkt socialt mix betyder, at beboere kan spejle sig i forskelligheden og lære af hinanden. Udspillet vil bremse Københavns årtier lange udvikling mod en stadig rigere, mere ulige og mere ensartet by, hvor mennesker med lave indkomster får sværere og sværere ved at finde et sted at bo.

Frem mod 2035 vil regeringen bruge 10 milliarder kroner på forskellige initiativer på boligområder, der skal resultere i 22.000 nye almene boliger. Især i Storkøbenhavn. Kommunerne skal kunne kræve, at op til 33 % af alt nybyggeri bliver alment.

Det er godt, fordi København mangler almene boliger. Det er et ambitiøst udspil, fordi det tager fat i nogle af de bagvedliggende grunde til, at det er svært at bygge alment: At skaffe byggegrunde, som kan betales og bebygges til en pris, så huslejen kan holdes nede.

Vi ønsker en blandet by, hvor mange forskellige slags mennesker bor dør om dør. Hvor mennesker, der ikke ligner hinanden, alligevel kan møde hinanden. Det er i dét møde, at sammenhængen i samfundet opstår. Det kan vi i de almene boliger. Her er plads til alle slags mennesker uanset pengepung, hudfarve, arbejde….
Og langt de fleste har råd til at bo alment. Fordi der ikke skal tjenes penge på vores boliger.

Værdier, der burde gælde for hele boligmarkedet i København
Jeg kunne godt tænke mig, at regeringen i sit udspil havde kvitteret for, at vi fra det almene kan bidrage og inspirere med noget helt særligt, beboerdemokratiet. Vi kan nemlig meget mere end at levere tag over hovedet til en fornuftig husleje. Vi er spekulationsfrie, demokratiske og skaber muligheden for fællesskaber, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige. Og de værdier burde gælde for hele boligmarkedet i København!

København er håbløst bagud med at bygge nye almene boliger i forhold til andre større byer i Danmark. I flere generationer lod rådhusets flertal være med at bygge alment og prioriterede i stedet (dyre) private boliger – og det kan ses i byen i dag!

I det perspektiv er det godt, at regeringen sætter ind. Men lad os være ærlige omkring, at der stadigvæk vil blive bygget 66% dyre, private boliger, og at 22.000 nye almene boliger nok ikke ændrer det store ved boligpriserne i hovedstaden. Men i det mindste kan mange flere blive boende i betalbare boliger, og så er det i mindre grad pengepungen, der afgør, om man får en bolig.

Vi ser frem til at komme i dialog om, hvordan de 10 milliarder kroner bliver udmøntet, og boligerne bliver bygget. Det er en stor fælles opgave mellem boligorganisationerne, staten og kommunerne. I AKB, København er vi i hvert fald klar til at gøre vores for, at vi i 2035 kommer i mål med 22.000 nye almene boliger.

Mikkel 

Udgivet i Betalbare boliger for alle | Skriv en kommentar

Den almene sektor må rette ryggen

Share

AKB, Københavns Grøndalsvænge er Almenbolig+ familieboliger.

En million borgere bor alment – og en million borgere bør have en stærkere stemme i offentligheden. Vi tager et stort socialt ansvar, og vi presser på for at skabe et mere socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt samfund. Det kan nogle gange føles, som om vi hele tiden er med ryggen mod muren. Som om vi er i en konstant kamp mod forringelser af rammerne for at bo alment; Når Landsbyggefonden bliver tømt for ressourcer til den boligsociale indsats. Eller når de private boligudlejere bliver friholdt for, at kommunen kan anvise til deres boliger. Anvisningspolitikken kan gøre det svært at fastholde nogle områder som attraktive for alle, og det har store konsekvenser for os i den almene sektor.

Ungdomsboligerne ‘Lille Meyer’

Men i den almene sektor har vi faktisk god grund til at rette ryggen og være stolte af, det vi kan. For i den almene sektor har den enkelte beboer en fantastisk stærk mulighed og en demokratisk ret til at få indflydelse på sin bolig og området omkring. Samtidig giver det også en frihed og en sikkerhed at være lejer i det almene. Derfor fortjener den almene sektor en højere stemme i offentligheden, så vi ikke kun snakker om parcelhus-Danmark, vurderinger og friværdi. Vores opgave er at synliggøre eksempler på og fortællinger om, hvordan vi sammen skaber de boliger, der er attraktive for fremtidens beboere. Vi har bofællesskaber for seniorer, vi har Almenbolig+ boformen, og vi uddanner ambassadører, der giver unge i vores ungdomsboliger en bedre start. Disse historier skal vi høre meget mere om.

Bæredygtig udvikling og bedre social balance

Den almene sektor er et mangfoldigt sted og ikke et socialt boligbyggeri. Sådan skal det fortsætte med at være, og det betyder, at vi skal tilbyde boliger, der er i god stand, så alle har lyst til at bo der. Vi skal modernisere, og vi skal bygge bæredygtigt og inddrage hinanden gennem beboerdemokratiet.

For at skabe de bedst mulige rammer for udviklingen af de lokale almene fællesskaber, skal vi blive bedre til at bruge den samlede styrke som en million lejere har. Det betyder konkret, at vi skal skubbe til mere bæredygtig udvikling, at vi skal finde en bedre social balance og samtidig sikre, at vi stadigvæk kan tilbyde attraktive boliger, der er til at betale.

I AKB, København vil vi de næste ti år sikre denne udvikling gennem vores pejlemærker: Engagement, Naboskab, Grønt liv og Betalbare boliger. Disse fire pejlemærker guider os i at skabe stærke forpligtende fællesskaber gennem inklusion, beboerdemokrati og medbestemmelse. Pejlemærkerne guider os også til at skabe trygge og rare boliger, hvor vi passer på hinanden og udviser socialt ansvar. De guider os i at skabe rammerne for mere biodiversitet og det mindst mulige klimaaftryk i vores byggeri. Og de guider os i at være økonomisk ansvarlige og holde udgifterne på et fornuftigt niveau, så vi også i fremtiden har betalbare boliger. Vores pejlemærker forpligter os med andre ord til at skabe fremtidens foretrukne boliger, hvor liv, naboskab og engagement blomstrer.

/Bo & Peter

Bo Rasmussen og Peter Dam er nye medlemmer af Organisationsbestyrelsen i AKB, København

Udgivet i Beboerdemokrati, Bæredygtighed, Pejlemærker | Skriv en kommentar

Digitale teknologier og beboerdemokratiet

Share

Corona har gjort mange af os til rutinerede brugere af Zoom og Teams og andre digitale værktøjer, som i en periode har erstattet de fysiske møder. Spørgsmålet er, hvilke fordele vi som beboerdemokrater kan drage af de erfaringer, vi har gjort os over det sidste halvandet års tid? I takt med at corona-restriktionerne bliver ophævet, vil den digitale kommunikationen, som vi har brugt med stor succes, ikke længere være et krav for at få beboerdemokratiet til at virke. Men samtidig må jeg selv erkende, at det har været en stor hjælp, at møder fandt sted online og at jeg ikke skulle storme hjem fra arbejde for at nå mødet kl. 17.00. Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har haft det sådan.

Jeg tænker ikke, at digitale møder skal erstatte alle fysiske møder, men at de skal tænkes ind i vores arbejde som en alternativ, hvor det passer. For mig er formålet med at inddrage den digitale kommunikation i beboerdemokratiet at øge engagementet og gennemsigtigheden med vores beslutningsprocesser. Jeg tror på, at åbenhed, inklusion og deltagelse fører til bedre beslutninger, et styrket demokrati, og en større fællesskabsfølelse. Det synes jeg, vi allerede har vist med succes med hele processen omkring den nye strategi og pejlemærker. Vi har afholdt to temadage, én i november 2020 og én i april 2021, hvor repræsentantskabet og afdelingsbestyrelserne har været med til at definere og kommentere arbejdet. Undervejs har vi i organisationsbestyrelsen også holdt et strategiseminar og adskillige bestyrelsesmøder på Teams.

Jeg tror, at vi er mange, der kan få den positive erkendelse ud af hele corona-miseren, at vi kan indrette vores arbejdsdag, og vores frivillige arbejde på en mere fleksibel måde. Det betyder så også, at vi, når vi i højere grad går den digitale vej, skal sikre, at alle er med. Først og fremmest skal vi sikre en uhindret adgang til de programmer og værktøjer, som vi bruger. Min erfaring er, at man risikerer at miste nogle og at man ikke må glemme eller ekskludere nogle pga. manglende tekniske færdigheder. Vi skal mindske den digitale kløft ved hjælp af uddannelse med særlig fokus på sårbare og marginaliserede grupper.

Da vi i foråret holdt et seminar om den nye strategi og pejlemærker, havde vi nogle tekniske vanskeligheder og det tog en halv time at få et af medlemmerne på Teams. Vi fik løst det med og alt blev godt, men det er en reminder om, at vi skal hjælpe hinanden, sidemandsoplære og afsætte ekstra tid til digitale møder. Vi øver os stadigvæk, og det er ikke rart at stresse for meget. Vi kan også prøve at holde blandede møder, hvor vi tilbyder beboerne at komme ned på ejendomskontoret og deltage i et møde på storskærm derfra.

Jeg tror på, at digitale teknologier gør beboerdemokratiet mere tilgængeligt for nye generationer af lejere i de almene boliger og dermed styrker deres engagement. Jeg tror også på, at vi kan reagere hurtigere på de input vi får og på den måde skabe mere tillid og dialog. Sådan bliver vores beslutninger bedre og sådan styrker vi deres legitimitet. Vi kommer til at være mere synlige og mere til stede, lige præcis som da vi sendte live fra Lundtoftegade om regeringens nye forebyggelsesområder i forbindelse med Folkemødet på Bornholm.

Foran os har vi et stort arbejde med at få den nye strategi og de fire pejlemærker: Engagement, Naboskab, Grønt liv og Betalbare boliger, til at flytte ind i AKB, København. Jeg er sikker på, at nye måder at mødes på og hurtigere kommunikationsveje vil styrke beboerdemokratiet i AKB, København. Erkendelsen af, at vi kan det her, at vi faktisk er gode til det, og at vi gerne tager det ansvar på os at få alle med, giver mig stor tiltro til, at vi i de almene boliger kan bidrage til en stærk almen sektor og en demokratisering af samfundet.

 

Udgivet i Beboerdemokrati, Pejlemærker | Skriv en kommentar

Vi har sat flueben ud for en travl juni

Share

AKB, Københavns Repræsentantskabsmøde 2021

Sommeren er over os og udover den tiltrængte varme og ferien, har den også holdt os i Organisationsbestyrelsen beskæftiget med repræsentantskabsmøde, folkemøde og borgerdialog.

Vi har truffet vigtige beslutninger om AKB, Københavns retning de næste 10 år og vi har blandet os i vigtige politiske debatter, om hvordan den almene sektor skal og vil bidrage til et mere lighed og mere bæredygtighed.

Strategi 2030 og pejlemærkerne

Tirsdag den 22. juni vedtog vi den nye strategi og vores nye pejlemærker frem til 2030 til repræsentantskabsmødet i AKB, København. Vi fortsætter dermed efter Målsætningsprogrammet, med en mere decentral strategi der skal sikre en god balance mellem vores sociale, økonomiske, og miljømæssige bæredygtighed. Vores nye pejlemærke, som vi sætter kursen efter, er: Engagement, Naboskab, Grønt liv og Betalbare boliger. Vi glæder os til at pejlemærkerne flytter ind i afdelingerne og at vi kan begynde at dele vores erfaringer med hinanden. Du kan læse vores nye strategi og pejlemærker her på vores hjemmeside.

AKB, Københavns strategi mod 2030 og de fire pejlemærker.

Valg til organisationsbestyrelsen

På repræsentantskabsmødet har vi også valgt nye medlemmer til bestyrelsen. Henning Andersen og Helle Marianne Rasmussen er trådt ud og repræsentantskabet har valgt Peter Dam fra Frederiksholm, karré 7 som nyt bestyrelsesmedlem og Bo Rasmussen er valgt som nyt særligt udpeget medlem. Bo har senest været kommunaldirektør i Gladsaxe kommune. Mikkel Warming er blevet genvalgt som næstformand for 2 år.

Folkemøde i Lundtoftegade

Igen i år har AKB, København været del af Den Sociale Scene til folkemødet. På grund af Corona forløb Folkemødet noget anderledes i år, efter det blev helt aflyst sidste år. Folkemødet foregik således både live fra Bornholm, men også som live-stream debatter fra hele Danmark. Sammen med boligorganisationen 3B arrangerede vi to debatter fra vores afdeling på Lundtoftegade. I debatten mødte vi beboerdemokrater fra AKB, Københavns afdeling på Lundtoftegade og 3B’s afdeling Hørgården, som begge bliver kaldt “udsatte boligområder”. Debatterne er tilgængelige som podcasts.

Formandskaberne i AKB, København og 3B diskuterer blandede byer med CEPOS

Folkemøde på Bornholm

På Bornholm forsatte vi Folkemødet med lanceringen af bogen ’Fællesskaber’, som vi aktører på Den Sociale Scene har udgivet sammen, fordi vi ikke kunne møde fysisk på Folkemødet i 2020. Bogen er en antologi, der er ment som en form for erstatning for de mange samtaler, vi så gerne ville have holdt på selve Folkemødet. Bogens samlende tema er Fællesskaber. Vi undersøger i bogen, hvordan vi kan skabe demokratiske samtaler og rum til alle; i det byggede, kulturelt og socialt. Coronakrisen har gjort denne samtale om fællesskaber endnu mere aktuel og i bogen undersøger vi med mange forskellige indgangsvinkler, hvordan krisen har påvirket vores fællesskaber og hvordan vi i fremtiden kan skabe nye fællesskaber. I præsentationen af vores bog vil vi fortælle om det kollektive arbejde med den og gå i dybden med bogens indlæg.

På vores andet debatarrangement på Bornholm stillede vi os selv spørgsmålet, om almene boliger det eneste værktøj til at skabe den blandede by, hvor SOSUer og direktører sender deres børn i den samme skole og bor i det samme område? Mikkel Warming og jeg stillede op sammen med 3B’s formandskab Steffen Morild og Iris Gausbo, for at blive udfordret på vores egen fortælling om, hvordan man opnår den blandede by. For at blive udfordret på det, inviterede vi Jonas Herby fra CEPOS med i debatten, som blev ledet af Natalie Mossin fra Arkitektskolen.

Borgerinddragelse på Stejlepladsen

AKB, København er blevet bygherre på Stejlepladsen, hvor 25% af boligerne skal være almene. Det er ikke vores ide, at der skal bygges på Stejlepladsen. Vi bryder os lige så lidt om det, som andre i Sydhavnen. Men vi føler et helt særligt ansvar for Sydhavnen, hvor vi har været i mere end 100 år. Og når nu politikerne har taget beslutningen, vil vi arbejde for at skabe den gode sammenhæng med resten af Sydhavnen. Det er vi de bedste til, fordi vi allerede har 3.000 boliger i området – mere end noget andet alment boligselskab. Vi kender om nogen området og den kultur og særlige stemning, der er i Sydhavnen. Den vil vi kæmpe for at bevare.

Borgerdialog på Stejlepladsen

I AKB, København vægter vi beboerindflydelsen højt. Derfor gennemført en proces, hvor naboerne til det nye byggeri, altså beboere, medlemmer i de omkringliggende bådlaug og sejlklubber, samt beboere i resten af Sydhavnen, bliver hørt. Det har været en proces hvor man kunne komme med reelt input til byggeriet, de boligtyper der skal bygges, hvilke typer fællesarealer der skal være og hvordan udeområderne skal udnyttes. Ikke mindste så var det vigtigt for os at snakke om de typer fællesskaber der skal vokse og udvikle sig mellem alle dem der bruger Stejlepladsen. Vi har nu afsluttet den første runde af møder i slutningen af juni, og vi er blevet inspireret af naboerne, som vi har følt os velkommen af, selvom der selvfølgelig er en vis skepsis og bekymringer om byggeriet.

Juni har været en travl måned, men det føles også rigtig godt at sætte nogle flueben ved nogle af de store og små opgaver, som vi bruger vores tid til. Men der er ingen tvivl om at sommerferien er meget velkommen, og dermed vil jeg ønske jer alle sammen, på vegne af Organisationsbestyrelsen i AKB, København, en rigtig god sommer!

Udgivet i Beboerdemokrati, Bæredygtighed, Fra værdier til strategi, Repræsentantskabsmøde | Skriv en kommentar

Tæt på målstregen. AKB, Københavns strategi og pejlemærker frem mod 2030

Share

Bestyrelsesformand Bjørn Petersen svarer på kommentarer til temaaften.

Det er uden tvivl en interessant tid for os i organisationsbestyrelsen. For eksempel har Corona betydet, at vi har afprøvet nye, digitale, formater i stedet for at mødes fysisk – senest til vores temaaften for AKB, Københavns repræsentantskab. Temaaftenen om vores værdibaserede strategi og vores pejlemærker frem mod 2030, var opsamlingen på de idéer og kommentarer, som beboerdemokrater har bidraget med. Vi startede med at sende udkastet til strategi og pejlemærker ud til repræsentantskabet, derefter modtog vi skriftlige kommentarer, og nu har vi så diskuteret jeres input og jeres kritik online på Teams. Det tager vi nu med videre ind i slutspurten frem til, at det endelige udkast bliver præsenteret for repræsentantskabet på repræsentantskabsmødet den 22. juni. Der lægger vi allersidste hånd på strategien, på teksten rundt om og på selve pejlemærkerne – Naboskab, Engagement, Grønt liv og Betalbare boliger.

Efter vi har afprøvet et ’Teams live-event’ som mødeformat til den første temaaften i november, besluttede vi til denne temaaften, at vi ville lave et helt normalt teams-møde. Fordelen var, at vi på den måde kunne komme i direkte dialog både via chat og direkte en-til-en på skærmen. Vi kunne godt fornemme fra reaktioner og kommentarer, at vi betræder nyt land med en strategi og pejlemærker, hvor forankringen og succesen afhænger af, at afdelingerne tager det til sig. Hvor det i mindre grad handler om at lave mål, der kommer oppefra og ned. Og i højere grad om, at vi lokalt sætter vores egne mål, med pejlemærkerne som udgangspunkt.

Fællesskab og vidensdeling

Det har været udbytterigt at få beboerdemokraternes input, og det giver en stor værdi og er med til at sikre ejerskab og forankring for vores nye strategi og de pejlemærker. De skal understøtte os og være vores sigtelinjer 10 år frem, som bæredygtige handlinger og tiltag i afdelingerne og i hele AKB, København. De skal blive vores fælles ståsted og grobund for fællesskab og meget mere vidensdeling. Derfor er vi også meget glade for, at vi i løbet af 2021 tager et stort spring fremad med udviklingen af en ny AKB, København hjemmeside og et tilbud om nye afdelingshjemmesider. Hjemmesiden kommer i høj grad til at understøtte den vidensdeling, som alle deltagerne på temaaftenen og alle andre beboerdemokrater efterspørger og ønsker.

Det er helt afgørende for os, at vi er fælles om denne proces, og det har det været helt fra begyndelsen. Vores fundament er de beboertyper og beboerværdier, som vi har udarbejdet sammen med jer. Og på det fundament hviler strategien og pejlemærkerne, som kommer til at være redskaber for jer lokalt i afdelingerne, for os i organisationsbestyrelsen, på ejendoms- og lokalkontorerne og for administrationen. Med andre ord kommer de til at være vores allesammens strategi og pejlemærker.

Frem mod 2030

Vi glæder os rigtig meget til at vedtage den endelige strategi frem mod 2030 i fællesskab på repræsentantskabsmødet. Og vi glæder os rigtig meget til, at det bliver et fysisk møde, som tilmed vil finde sted i det nye KAB-hus på Vesterbro. Det er jo så anden gang, at vi afholder et repræsentantskabsmøde med retningslinjer for COVID-19, men mon ikke vi alle sammen er blevet professionelle i at spritte af og bruge mundbind og tage hensyn til hinanden. Det bliver en god sommer for beboerdemokratiet, når vi afslutter strategiarbejdet og kommer i gang med at rulle strategi og pejlemærker ud i afdelingerne. Og tak igen for alt jeres input og konstruktiv kritik, det var været en stor hjælp.

/Bjørn

Udgivet i Beboerdemokrati, Fra værdier til strategi, Repræsentantskabsmøde | Skriv en kommentar

Vi kæmper for mangfoldighed – også på Stejlepladsen

Share

AKB, København har mere end 9.000 boliger i København. Vi er en stor boligorganisation. Vi har indflydelse. Vi kan påvirke vores omgivelser. Og vi er med til at præge de dele af København, hvor vi er til stede. Vi har samtidig et ansvar for alle os, der bor i AKB, Københavns boliger. Og for de omgivelser, som vores boliger er en del af.

Det gælder særligt i Sydhavnen, hvor AKB, København har sine rødder, og hvor vi helt bogstaveligt var med til at bygge bydelen op fra grunden for mere end 100 år siden. AKB, København har i dag næsten 3.000 boliger i Sydhavnen svarende til knap en tredjedel af alle bydelens boliger. Sydhavnens særlige kultur er med andre ord også AKB, Københavns kultur. Vi er både en del af og med til at definere bydelen. Derfor har vi – og føler også – et særligt ansvar for Sydhavnen, for vores beboere, for udviklingen og for fremtiden der. Det ansvar må vi tage på os, så godt vi kan – også når tingene er rigtig svære.

Svære tider i Sydhavnen

Og der foregår nogle svære og triste ting i Sydhavnen i øjeblikket. På Anker Jørgensens Plads har der – siden Mozarts Plads blev afspærret på grund metroarbejdet – været rigtig mange meget udsatte mennesker samlet på meget lidt plads. Med blandt andet konflikter, larm og stofsalg til følge. Det er selvfølgelig helt uholdbart for naboerne omkring pladsen, som alle bor i AKB, Københavns boliger.

Vi har hjulpet med hegn, bakket de aktive beboere op og forsøgt at påvirke kommunen til at gribe mere effektivt ind på pladsen. Anker Jørgensens Plads er kommunens plads, og selvom nogle af de udsatte, der bruger den, sikkert bor i AKB, København-byggeri, så er der også mange, der ikke gør. På mange stræk mener vi, at det er kommunens ansvar at løfte ansvaret for de udsatte på pladsen, men vi har i AKB, København alligevel søgt TrygFonden om midler til en social vicevært. Og det har vi fået. Vedkommende er lige startet, og vil forhåbentlig kunne skabe mere ro på pladsen og for de omkringboende ved at hjælpe nogle af de udsatte videre.

Dette er ét håndgribeligt eksempel på at vi i AKB, København tager ansvar for Sydhavnen. Lad mig give ét eksempel mere. Og lige så aktuelt…

Sydhavnens sjæl skal bevares

Noget som for tiden fylder rigtig meget i den offentlige debat i almindelighed – og i Sydhavnen i særdeleshed – er borgerrepræsentationens beslutning om at bygge på Stejlepladsen ved Fiskerhavnen. Det har været som at overvære en togkatastrofe i slowmotion gennem to år: Hvordan et politisk flertal i ly af natten inddrog Stejlepladsen for at betale for en allerede anlagt metro på Amager. Og hvordan selvsamme flertal affredede området ved lov.

Stejlepladsen har en særlig kulturhistorisk betydning som en del af det selvgroede, Klondyke-miljø, der er en del af Sydhavnens mangfoldighed og charme. Jeg løber i området mange gange om ugen, og det er en vigtig del af bydelens sjæl.

Det er svært at finde nogen i Sydhavnen, som går ind for byggeriet på Stejlepladsen. Også blandt os der bor alment. For vi vil gerne bevare ånden, miljøet og kulturen i Sydhavnen – inklusive de selvgroede og selvbyggede lommer, som gør området til noget helt særligt. Og vi vil for alt i verden undgå, at vores højt elskede pletter af oprindelig og broget idyl bliver indtaget af kontorpaladser og glashuse fyldt med dyre ejerboliger. Byggerier som, langsomt men sikkert, vil fordrive områdets eksisterende beboere og skære sig ind i omgivelserne som en skarptsleben le gennem en blomstereng.

Blandt andet derfor har jeg – sammen med mange andre i Sydhavnen – været medunderskriver på en annonce, som her i januar opfordrede politikerne på rådhuset til at forkaste lokalplanen. Men flertallet stod fast. Trods et pinagtigt forsøg på at blæse og have mel i munden fra et af forligspartierne i de sidste dage inden afstemningen. Nu er lokalplanen vedtaget. Og nu ser det ud til at der bliver bygget på Stejlepladsen.

Visualisering Stejlepladsen

Ansvar handler også om at bygge bro

Hvordan løfter vi som AKB, København så vores ansvar over for Sydhavnen? Over for den kultur og det liv i bydelen, som vi selv er en del af? Kan vi forhindre, at der (igen) rejses et velhaverbyggeri uden forbindelse til andet end sig selv, sin friværdi og sine egne, som det er sket alt for mange steder i byen? For eksempel Carlsberg Byen, Sluseholmen og Teglholmen, der ingen sammenhæng har med de oprindelige bydele omkring sig.

Vi er efter mange overvejelser og diskussioner i Organisationsbestyrelsen endt med at sige ja til at bygge de almene boliger på Stejlepladsen. AKB, København vil gå aktivt ind i byggeprocessen og påtage sig rollen som bygherre for at bruge vores indflydelse til at skabe sammenhæng. Så stærk en sammenhæng som muligt mellem Sydhavnen og nybyggeriet.

Det kan vi ikke gøre alene. Vi vil inddrage alle i Sydhavnen, som vil bidrage. Startende med beboerne i respektfuld over for den modstand, projektet har mødt. Så de almene boliger, der bliver opført på området, kommer til at afspejle lokal kultur, miljø og historie – og samtidig flugter med AKB, Københavns pejlemærker om Engagement, Naboskab, Grønt Liv og Betalbare Boliger.

AKB, København vil mangfoldigheden – også i nybyggeri

Når vi har sagt ja til at byggede almene boliger på Stejlepladsen, så er det altså ikke fordi vi blåstempler byggeriet eller den lukkede proces hvor pladsen kom i spil. Beslutningen er ganske enkelt et forsøg på at sikre, at det almene – i skikkelse af AKB, København – kommer til at fylde mest muligt i projektet. Så vi ender med forskellige boligformer og beboere. I så tæt kontakt med den “gamle” sydhavn som muligt.

Vi vil i den videre byggeproces gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sætte vores præg på Stejlepladsen. Blandt andet ved at invitere til dialog om den videre proces. Og om hvordan vi bygger bro mellem nyt og gammelt. Med vores evne til at tænke nyt. Og med ærbødig respekt for – og dybfølt kærlighed til – alt det, som Sydhavnen er og står for i dag; sprælsk, mangfoldig, grøn – og et fantastisk sted at bo.

/Mikkel

Udgivet i Beboerdemokrati, Bæredygtighed | Skriv en kommentar

Beboerværdierne er AKB, Københavns trylledrik

Share

 

Altanbanko Foto: Thomas Brolyng Steen

I foråret 2020 blev vi inviteret til at bidrage til bogprojektet ’FællesSkaber’, igangsat af en række af partnerne bag Folkemødets Sociale Scene. Bogen var et forsøg på at fortsætte den demokratiske samtale om byggede, sociale og kulturelle fællesSkaber, da corona endte med at aflyse selve Folkemødet.

Projektet gav fuldkommen mening i vores optik. Ikke kun fordi vi i AKB, København er eksponenter for alle de tre typer af fællesskaber, det omhandler, men fordi vi tror på, at det almene bærer nogle idealer og værdier i sig, som det er vigtigere end nogensinde at huske os selv på – og brede ud til verden omkring os.

Bidraget til ’FællesSkaber’ indbød til at reflektere over, hvad corona har betydet for vores fællesskab i AKB, København. Og hvor corona har påvirket både os hver især og måden vi omgås på, har pandemien interessant nok ikke ændret grundlæggende på AKB, Københavns inderste væsen. Og det er værd at tænke over. Tale om. Og dele ud af.

 

Det kan vi lære af corona

Det, vi mener, vi bør tage med os fra tiden med corona, er det, vi har indset om AKB, København. Det, som vi måske godt vidste, men som vi ikke altid er fuldt bevidste om. Eller nødvendigvis gør brug af. Vi taler om styrken af vores fællesskab.

Som Bjørn skrev her på bloggen i sin nytårshilsen, er man særligt stolt over at repræsentere AKB, København i en tid som den, vi befinder os i. Stolt over at vores fællesskab ikke skeler til alder, baggrund og uddannelse, men inviterer alle indenfor. På trods af omstændighederne. Afsættet for det er vores værdier, den ”trylledrik”, som vi sammen brygger og drikker af, så vi er rustet både til hverdagens opgaver og til kampen mod for eksempel en verdensomspændende pandemi.

 

Værdierne er vores trylledrik

Vores fællesskab er nemlig først og fremmest et værdifællesskab. De værdier, vi deler, betyder, at vi på trods af vores umiddelbare og iøjnefaldende forskelligheder kan samles om nogle overordnede livsopfattelser og idealer, som bestemmer vores holdninger, valg og handlinger. Det er vores værdier, der har bragt os sammen i AKB, København, ligesom det er værdierne, der holder os sammen og gør os i stand til at drive vores boligorganisation til gavn for flest muligt af os – og for den verden, vi er en del af.

På samme måde er det værdierne, der er kogt ind og løftet op til den strategi og de pejlemærker, som vi sammen skal arbejde efter gennem de næste 10 år. Vi glæder os over at se, hvordan fællesskabet helt naturligt har aktiveret tre ud af vores fire pejlemærker i kampen mod corona; nemlig Naboskab, Engagement og Betalbare Boliger. Det fortæller os, at vores fremtidige strategi er helt i tråd med de værdier og idealer, vores fællesskab bygger på.  Helt som det var tanken – og selvom strategien ikke engang er vedtaget og rullet ud endnu.

 

Sammen er vi stærke

Det er også værdierne, der gør vores fællesskab stærkt og handlekraftigt. Når andre fællesskaber smuldrer, kæmper vi for at sikre hinandens tryghed og trivsel, men også for at skabe gode oplevelser og livsglæde. Under corona har vi vist, at det faktisk kan være en styrke at bo tæt. Vi har hjulpet hinanden blandt andet sikkerhedsforanstaltninger i medarbejdernes omgang med beboerne, tiltag for at forebygge smittespredning og teste beboere, fællessang, Silent Disco, altanbanko og ekstra blus på juleoppyntningen. Alt sammen initiativer skabt i de enkelte boligafdelinger af de ildsjæle, som findes i hobetal blandt afdelingsbestyrelser, medarbejdere, frivillige og andre engagerede beboere. De er vores ”værdikrigere”, der minder os om, hvad AKB, København handler om. I perioder, hvor vi måske er optaget af vores egne problemer. Eller bare ikke har overskud til at åbne hoveddøren lidt på klem eller se ud ad vinduet.

 

Silent Disco fotograf Yann Houlberg Andersen

Og det er netop én af styrkerne i det almene i almindelighed og i AKB, København i særdeleshed: Vi kan så meget mere sammen end hver for sig. Værdierne giver os nemlig også den sammenhængskraft, som man tørster efter i andre fællesskaber. Når nogen mangler overskud, har andre det i overflod. Og det gør os i stand til at påvirke alt fra bolig- og socialpolitik til rammesætning på miljø- og klimaområdet eller byudvikling i Hovedstaden. Vi løfter med andre ord vigtige samfundsopgaver og spiller en nøglerolle i videreførelsen af velfærdsstaten.

 

Del, del, del…!

Alt det skal vi glæde os over og bruge til at gøre vores fællesskab endnu stærkere. Samtidig skal vi huske at dele alle vores gode tanker og initiativer. Internt i boligafdelingerne, afdelingerne imellem – og med verden omkring os. Vi er nemlig de bedste til at levere fortællingen om det almene. Vi kan formidle vigtigheden af stærke og forpligtende fællesskaber. Og vi kan nuancere billedet af det almene boligliv, der handler om meget mere end fysiske rammer: Det handler for os om Engagement, Naboskab, Grønt Liv og Betalbare Boliger.

Så husk at sætte pris på vores fællesskab: Bidrag til det, værn om det – og fortæl om det til alle, der gider at lytte. Det har det fortjent. Og det har det brug for, hvis det skal fortsætte med at vokse og udvikle sig fremover. Så AKB, Københavns boliger bliver fremtidens foretrukne.

Har I ikke allerede læst bogen ’FællesSkaber’, kan I finde den her.

Udover vores indlæg indeholder bogen mange andre interessante perspektiver på, hvad fællesskaber er – og hvad de kan bruges til.

 

/Bjørn og Mikkel

 

Udgivet i Beboerdemokrati, Tryghed | Skriv en kommentar

Organisationsbestyrelsen er afdelingsbestyrelsernes politiske løftestang

Share
Billedetekst: 29. november afholdt Lundtoftegades eget udstillingssted ’Til Vægs’ en kunstparade og nærhealing af Lundtoftegade. 100 beboere, naboer, politikere og særligt inviterede deltog i indsatsen for at få boligafdelingen af ghettolisen. Som bekendt virkede det: Lundtoftegade var ikke længere at finde på listen, da den udkom 1. december.

Lundtoftegade, hvor jeg er formand for afdelingsbestyrelsen, er på flere måder en speciel boligafdeling. Vi gennemførte for nogle år siden et formandsskifte for at ruske op i beboerdemokratiet og gøre det lidt ”yngre”. Siden da er vi lykkedes med at videreføre den tradition, vi bygger på i Lundtoftegade; at være enormt progressive og aktive. Det er én af grundene til, at vores afdeling efter flere års kamp i december sidste år blev fjernet fra regeringens ghettoliste. Og selvom vi i Lundtoftegade med vores energi og engagement kan klare det meste selv, må vi erkende, at også vi af og til har brug for en hjælpende hånd.

Dem har vi fået flere af fra organisationsbestyrelsen i AKB, København, senest i forbindelse med vores kamp mod ghettolisten. Jeg blev selv medlem af organisationsbestyrelsen forrige år og havde indtil da følt, at der godt kunne være langt derfra og til os ude omkring i afdelingerne. Omvendt oplevede jeg, at AKB, Københavns politik om, at afdelingerne selv må række ud, hvis de har brug for hjælp, fungerede. Og at princippet om lokal selvbestemmelse var både godt og rigtigt. Det vigtige er, at organisationsbestyrelsen er klar til at rykke helt tæt på, når vi i afdelingerne har brug for støtte til lokale initiativer – eller aktivisme. Det er vores organisationsbestyrelse i dén grad klar til. Lad mig give nogle eksempler fra vores indsats mod ghettolisten:

Samarbejde på flere fronter

Samarbejde mellem organisations- og afdelingsbestyrelse handler for mig om at få mulighed for at rejse sager med større autoritet. Som da vores formandskab var medforfattere på et debatindlæg i Politiken, eller da organisationsbestyrelsen valgte at give os økonomisk hjælp til en infrastrukturansøgning til Landsbyggefonden.

Men organisationsbestyrelsen var også frisk på at gå nye veje. For eksempel ved – i samarbejde med Lundtoftegade og Sjælør Boulevard – at søsætte den virale film, ’Vi er ikke en ghetto’, der blev delt vidt og bredt og rakte langt ud over AKB, Københavns fællesskab. Og samme organisationsbestyrelse stod klar til at bevilge os penge, da vi i Lundtoftegade ville indsamle uddannelsesbeviser hos beboerne for at opfylde ghettolistens uddannelseskriterie. Pengene betød, at vi kunne ansætte en person, der brugte tre måneder på at stemme dørklokker, så vi fik indsamlet, sendt og godkendt beviserne af ministeriet. En indsats der ville have gjort, at vi formentligt var blevet fjernet fra ghettolisten i 2021, hvis ikke det allerede var sket sidste år. Som en sidegevinst brugte den person, vi ansatte, lejligheden til virkelig at lægge værdi i samtalerne med beboerne, så initiativet kom til at handle om meget mere end at rykke på nogle tal – det er for mig nerven i AKB København, at vi skaber meget mere end hjem. Vi skal ville det helt nære i afdelingerne, og vi kan sætte den politiske dagsorden for en solidarisk boligpolitisk udvikling i København!

Sneboldeffekt kan gavne hele sektoren

Organisationsbestyrelsens involvering giver med andre ord afdelingsbestyrelserne mulighed for at løfte sig op på strategisk niveau og ind på andre politiske arenaer – det kan være i kommunen, BL, boligministeriet eller Folketinget – og dér tage boligpolitiske debatter med en meget stærkere stemme.

Det skete for os i Lundtoftegade, da vi via AKB, Københavns næstformand, Mikkel Warming, fik en nyudnævnt boligminister i skikkelse af Kaare Dybvad i tale om en plan for at fortætte vores boligområde og trække nye beboere til. Den tillægskøbesum på 4.000 kr. per kvadratmeter, som kommunen krævede for nybyggeri, betød desværre, at det ikke kunne lade sig gøre at realisere projektet. Men vi fik ministeren til at tage spørgsmålet om tillægskøbesummen op med overborgmesteren, og nu skal emnet drøftes i Folketinget. Den snebold, vi satte i gang lokalt, er altså rullet til gavn for hele det almene område. Og sådan er samarbejdet mellem afdelings- og organisationsbestyrelse, når det er allerbedst; hele fællesskabet vinder. Lige fra beboeren i den enkelte afdeling til sektoren. 

AKB, Københavns kerneopgave

Ghettolisten har givet os i Lundtoftegade en fælles indignation, noget at samles om. Nu hvor vi er ”frie”, skal vi til at definere de projekter og boligpolitiske kampe, vi skal fokusere på fremover. Jeg kommer i kontakt med mange nytænkende projekter og vil gerne bruge min plads i organisationsbestyrelsen til at udvikle det almene. Gennem spændende samarbejder og med perspektiver, der rækker ud over driftsopgaverne og ind i det boligpolitiske, det boligsociale og andre områder. Jeg tror nemlig på, at vi skal gå forrest og skabe nye velfærdsløsninger med udgangspunkt i vores almene boform.

Og hvorfor ikke tage dette engagement i vores pejlemærker? De rummer det, der skal til, for at vi sammen kan tage ejerskab og udvikle fremtidens boliger. Men det kræver, at vi i afdelingsbestyrelserne flytter ind i pejlemærkerne og lader dem leve lokalt.

For AKB, Københavns og organisationsbestyrelsens rolle er nemlig at udbrede alment boligbyggeri i København. I en by, der er presset af kommercielle kræfter, skal vi stå fast på det, vi kan: At udvikle, bygge, vedligeholde og udleje gode og betalbare boliger med plads til alle. Dét er vores kerneopgave. Og fordi vi er én af de største almene spillere, har vi den politiske magt til at gøre en forskel. Den magt skal vi bruge. Alt det vi kan. Hver for sig og sammen. For den enkelte afdelings og det store fællesskabs skyld.

Så: Bliv ved at være aktive lokalt og kald, når I har brug for os i organisationsbestyrelsen. Så skal vi nok stå klar til at kæmpe side om side med jer for et endnu bedre alment boligliv …

Søren-Emil

Udgivet i Beboerdemokrati, Ghettolisten | Skriv en kommentar