Vi kæmper for mangfoldighed – også på Stejlepladsen

Share

AKB, København har mere end 9.000 boliger i København. Vi er en stor boligorganisation. Vi har indflydelse. Vi kan påvirke vores omgivelser. Og vi er med til at præge de dele af København, hvor vi er til stede. Vi har samtidig et ansvar for alle os, der bor i AKB, Københavns boliger. Og for de omgivelser, som vores boliger er en del af.

 

Det gælder særligt i Sydhavnen, hvor AKB, København har sine rødder, og hvor vi helt bogstaveligt var med til at bygge bydelen op fra grunden for mere end 100 år siden. AKB, København har i dag næsten 3.000 boliger i Sydhavnen svarende til knap en tredjedel af alle bydelens boliger. Sydhavnens særlige kultur er med andre ord også AKB, Københavns kultur. Vi er både en del af og med til at definere bydelen. Derfor har vi – og føler også – et særligt ansvar for Sydhavnen, for vores beboere, for udviklingen og for fremtiden der. Det ansvar må vi tage på os, så godt vi kan – også når tingene er rigtig svære.

 

Svære tider i Sydhavnen

Og der foregår nogle svære og triste ting i Sydhavnen i øjeblikket. På Anker Jørgensens Plads har der – siden Mozarts Plads blev afspærret på grund metroarbejdet – været rigtig mange meget udsatte mennesker samlet på meget lidt plads. Med blandt andet konflikter, larm og stofsalg til følge. Det er selvfølgelig helt uholdbart for naboerne omkring pladsen, som alle bor i AKB, Københavns boliger.

 

Vi har hjulpet med hegn, bakket de aktive beboere op og forsøgt at påvirke kommunen til at gribe mere effektivt ind på pladsen. Anker Jørgensens Plads er kommunens plads, og selvom nogle af de udsatte, der bruger den, sikkert bor i AKB, København-byggeri, så er der også mange, der ikke gør. På mange stræk mener vi, at det er kommunens ansvar at løfte ansvaret for de udsatte på pladsen, men vi har i AKB, København alligevel søgt TrygFonden om midler til en social vicevært. Og det har vi fået. Vedkommende er lige startet, og vil forhåbentlig kunne skabe mere ro på pladsen og for de omkringboende ved at hjælpe nogle af de udsatte videre.

 

Dette er ét håndgribeligt eksempel på at vi i AKB, København tager ansvar for Sydhavnen. Lad mig give ét eksempel mere. Og lige så aktuelt…

 

Sydhavnens sjæl skal bevares

Noget som for tiden fylder rigtig meget i den offentlige debat i almindelighed – og i Sydhavnen i særdeleshed – er borgerrepræsentationens beslutning om at bygge på Stejlepladsen ved Fiskerhavnen. Det har været som at overvære en togkatastrofe i slowmotion gennem to år: Hvordan et politisk flertal i ly af natten inddrog Stejlepladsen for at betale for en allerede anlagt metro på Amager. Og hvordan selvsamme flertal affredede området ved lov.

 

Stejlepladsen har en særlig kulturhistorisk betydning som en del af det selvgroede, Klondyke-miljø, der er en del af Sydhavnens mangfoldighed og charme. Jeg løber i området mange gange om ugen, og det er en vigtig del af bydelens sjæl.

 

Det er svært at finde nogen i Sydhavnen, som går ind for byggeriet på Stejlepladsen. Også blandt os der bor alment. For vi vil gerne bevare ånden, miljøet og kulturen i Sydhavnen – inklusive de selvgroede og selvbyggede lommer, som gør området til noget helt særligt. Og vi vil for alt i verden undgå, at vores højt elskede pletter af oprindelig og broget idyl bliver indtaget af kontorpaladser og glashuse fyldt med dyre ejerboliger. Byggerier som, langsomt men sikkert, vil fordrive områdets eksisterende beboere og skære sig ind i omgivelserne som en skarptsleben le gennem en blomstereng.

 

Blandt andet derfor har jeg – sammen med mange andre i Sydhavnen – været medunderskriver på en annonce, som her i januar opfordrede politikerne på rådhuset til at forkaste lokalplanen. Men flertallet stod fast. Trods et pinagtigt forsøg på at blæse og have mel i munden fra et af forligspartierne i de sidste dage inden afstemningen. Nu er lokalplanen vedtaget. Og nu ser det ud til at der bliver bygget på Stejlepladsen.

Visualisering Stejlepladsen

Ansvar handler også om at bygge bro

Hvordan løfter vi som AKB, København så vores ansvar over for Sydhavnen? Over for den kultur og det liv i bydelen, som vi selv er en del af? Kan vi forhindre, at der (igen) rejses et velhaverbyggeri uden forbindelse til andet end sig selv, sin friværdi og sine egne, som det er sket alt for mange steder i byen? For eksempel Carlsberg Byen, Sluseholmen og Teglholmen, der ingen sammenhæng har med de oprindelige bydele omkring sig.

 

Vi er efter mange overvejelser og diskussioner i Organisationsbestyrelsen endt med at sige ja til at bygge de almene boliger på Stejlepladsen. AKB, København vil gå aktivt ind i byggeprocessen og påtage sig rollen som bygherre for at bruge vores indflydelse til at skabe sammenhæng. Så stærk en sammenhæng som muligt mellem Sydhavnen og nybyggeriet.

 

Det kan vi ikke gøre alene. Vi vil inddrage alle i Sydhavnen, som vil bidrage. Startende med beboerne i respektfuld over for den modstand, projektet har mødt. Så de almene boliger, der bliver opført på området, kommer til at afspejle lokal kultur, miljø og historie – og samtidig flugter med AKB, Københavns pejlemærker om Engagement, Naboskab, Grønt Liv og Betalbare Boliger.

 

AKB, København vil mangfoldigheden – også i nybyggeri

Når vi har sagt ja til at byggede almene boliger på Stejlepladsen, så er det altså ikke fordi vi blåstempler byggeriet eller den lukkede proces hvor pladsen kom i spil. Beslutningen er ganske enkelt et forsøg på at sikre, at det almene – i skikkelse af AKB, København – kommer til at fylde mest muligt i projektet. Så vi ender med forskellige boligformer og beboere. I så tæt kontakt med den “gamle” sydhavn som muligt.

 

Vi vil i den videre byggeproces gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sætte vores præg på Stejlepladsen. Blandt andet ved at invitere til dialog om den videre proces. Og om hvordan vi bygger bro mellem nyt og gammelt. Med vores evne til at tænke nyt. Og med ærbødig respekt for – og dybfølt kærlighed til – alt det, som Sydhavnen er og står for i dag; sprælsk, mangfoldig, grøn – og et fantastisk sted at bo.

 

/Mikkel

Udgivet i Beboerdemokrati, Bæredygtighed | Skriv en kommentar

Beboerværdierne er AKB, Københavns trylledrik

Share

 

Altanbanko Foto: Thomas Brolyng Steen

I foråret 2020 blev vi inviteret til at bidrage til bogprojektet ’FællesSkaber’, igangsat af en række af partnerne bag Folkemødets Sociale Scene. Bogen var et forsøg på at fortsætte den demokratiske samtale om byggede, sociale og kulturelle fællesSkaber, da corona endte med at aflyse selve Folkemødet.

Projektet gav fuldkommen mening i vores optik. Ikke kun fordi vi i AKB, København er eksponenter for alle de tre typer af fællesskaber, det omhandler, men fordi vi tror på, at det almene bærer nogle idealer og værdier i sig, som det er vigtigere end nogensinde at huske os selv på – og brede ud til verden omkring os.

Bidraget til ’FællesSkaber’ indbød til at reflektere over, hvad corona har betydet for vores fællesskab i AKB, København. Og hvor corona har påvirket både os hver især og måden vi omgås på, har pandemien interessant nok ikke ændret grundlæggende på AKB, Københavns inderste væsen. Og det er værd at tænke over. Tale om. Og dele ud af.

 

Det kan vi lære af corona

Det, vi mener, vi bør tage med os fra tiden med corona, er det, vi har indset om AKB, København. Det, som vi måske godt vidste, men som vi ikke altid er fuldt bevidste om. Eller nødvendigvis gør brug af. Vi taler om styrken af vores fællesskab.

Som Bjørn skrev her på bloggen i sin nytårshilsen, er man særligt stolt over at repræsentere AKB, København i en tid som den, vi befinder os i. Stolt over at vores fællesskab ikke skeler til alder, baggrund og uddannelse, men inviterer alle indenfor. På trods af omstændighederne. Afsættet for det er vores værdier, den ”trylledrik”, som vi sammen brygger og drikker af, så vi er rustet både til hverdagens opgaver og til kampen mod for eksempel en verdensomspændende pandemi.

 

Værdierne er vores trylledrik

Vores fællesskab er nemlig først og fremmest et værdifællesskab. De værdier, vi deler, betyder, at vi på trods af vores umiddelbare og iøjnefaldende forskelligheder kan samles om nogle overordnede livsopfattelser og idealer, som bestemmer vores holdninger, valg og handlinger. Det er vores værdier, der har bragt os sammen i AKB, København, ligesom det er værdierne, der holder os sammen og gør os i stand til at drive vores boligorganisation til gavn for flest muligt af os – og for den verden, vi er en del af.

På samme måde er det værdierne, der er kogt ind og løftet op til den strategi og de pejlemærker, som vi sammen skal arbejde efter gennem de næste 10 år. Vi glæder os over at se, hvordan fællesskabet helt naturligt har aktiveret tre ud af vores fire pejlemærker i kampen mod corona; nemlig Naboskab, Engagement og Betalbare Boliger. Det fortæller os, at vores fremtidige strategi er helt i tråd med de værdier og idealer, vores fællesskab bygger på.  Helt som det var tanken – og selvom strategien ikke engang er vedtaget og rullet ud endnu.

 

Sammen er vi stærke

Det er også værdierne, der gør vores fællesskab stærkt og handlekraftigt. Når andre fællesskaber smuldrer, kæmper vi for at sikre hinandens tryghed og trivsel, men også for at skabe gode oplevelser og livsglæde. Under corona har vi vist, at det faktisk kan være en styrke at bo tæt. Vi har hjulpet hinanden blandt andet sikkerhedsforanstaltninger i medarbejdernes omgang med beboerne, tiltag for at forebygge smittespredning og teste beboere, fællessang, Silent Disco, altanbanko og ekstra blus på juleoppyntningen. Alt sammen initiativer skabt i de enkelte boligafdelinger af de ildsjæle, som findes i hobetal blandt afdelingsbestyrelser, medarbejdere, frivillige og andre engagerede beboere. De er vores ”værdikrigere”, der minder os om, hvad AKB, København handler om. I perioder, hvor vi måske er optaget af vores egne problemer. Eller bare ikke har overskud til at åbne hoveddøren lidt på klem eller se ud ad vinduet.

 

Silent Disco fotograf Yann Houlberg Andersen

Og det er netop én af styrkerne i det almene i almindelighed og i AKB, København i særdeleshed: Vi kan så meget mere sammen end hver for sig. Værdierne giver os nemlig også den sammenhængskraft, som man tørster efter i andre fællesskaber. Når nogen mangler overskud, har andre det i overflod. Og det gør os i stand til at påvirke alt fra bolig- og socialpolitik til rammesætning på miljø- og klimaområdet eller byudvikling i Hovedstaden. Vi løfter med andre ord vigtige samfundsopgaver og spiller en nøglerolle i videreførelsen af velfærdsstaten.

 

Del, del, del…!

Alt det skal vi glæde os over og bruge til at gøre vores fællesskab endnu stærkere. Samtidig skal vi huske at dele alle vores gode tanker og initiativer. Internt i boligafdelingerne, afdelingerne imellem – og med verden omkring os. Vi er nemlig de bedste til at levere fortællingen om det almene. Vi kan formidle vigtigheden af stærke og forpligtende fællesskaber. Og vi kan nuancere billedet af det almene boligliv, der handler om meget mere end fysiske rammer: Det handler for os om Engagement, Naboskab, Grønt Liv og Betalbare Boliger.

Så husk at sætte pris på vores fællesskab: Bidrag til det, værn om det – og fortæl om det til alle, der gider at lytte. Det har det fortjent. Og det har det brug for, hvis det skal fortsætte med at vokse og udvikle sig fremover. Så AKB, Københavns boliger bliver fremtidens foretrukne.

Har I ikke allerede læst bogen ’FællesSkaber’, kan I finde den her.

Udover vores indlæg indeholder bogen mange andre interessante perspektiver på, hvad fællesskaber er – og hvad de kan bruges til.

 

/Bjørn og Mikkel

 

Udgivet i Beboerdemokrati, Tryghed | Skriv en kommentar

Organisationsbestyrelsen er afdelingsbestyrelsernes politiske løftestang

Share
Billedetekst: 29. november afholdt Lundtoftegades eget udstillingssted ’Til Vægs’ en kunstparade og nærhealing af Lundtoftegade. 100 beboere, naboer, politikere og særligt inviterede deltog i indsatsen for at få boligafdelingen af ghettolisen. Som bekendt virkede det: Lundtoftegade var ikke længere at finde på listen, da den udkom 1. december.

Lundtoftegade, hvor jeg er formand for afdelingsbestyrelsen, er på flere måder en speciel boligafdeling. Vi gennemførte for nogle år siden et formandsskifte for at ruske op i beboerdemokratiet og gøre det lidt ”yngre”. Siden da er vi lykkedes med at videreføre den tradition, vi bygger på i Lundtoftegade; at være enormt progressive og aktive. Det er én af grundene til, at vores afdeling efter flere års kamp i december sidste år blev fjernet fra regeringens ghettoliste. Og selvom vi i Lundtoftegade med vores energi og engagement kan klare det meste selv, må vi erkende, at også vi af og til har brug for en hjælpende hånd.

Dem har vi fået flere af fra organisationsbestyrelsen i AKB, København, senest i forbindelse med vores kamp mod ghettolisten. Jeg blev selv medlem af organisationsbestyrelsen forrige år og havde indtil da følt, at der godt kunne være langt derfra og til os ude omkring i afdelingerne. Omvendt oplevede jeg, at AKB, Københavns politik om, at afdelingerne selv må række ud, hvis de har brug for hjælp, fungerede. Og at princippet om lokal selvbestemmelse var både godt og rigtigt. Det vigtige er, at organisationsbestyrelsen er klar til at rykke helt tæt på, når vi i afdelingerne har brug for støtte til lokale initiativer – eller aktivisme. Det er vores organisationsbestyrelse i dén grad klar til. Lad mig give nogle eksempler fra vores indsats mod ghettolisten:

Samarbejde på flere fronter

Samarbejde mellem organisations- og afdelingsbestyrelse handler for mig om at få mulighed for at rejse sager med større autoritet. Som da vores formandskab var medforfattere på et debatindlæg i Politiken, eller da organisationsbestyrelsen valgte at give os økonomisk hjælp til en infrastrukturansøgning til Landsbyggefonden.

Men organisationsbestyrelsen var også frisk på at gå nye veje. For eksempel ved – i samarbejde med Lundtoftegade og Sjælør Boulevard – at søsætte den virale film, ’Vi er ikke en ghetto’, der blev delt vidt og bredt og rakte langt ud over AKB, Københavns fællesskab. Og samme organisationsbestyrelse stod klar til at bevilge os penge, da vi i Lundtoftegade ville indsamle uddannelsesbeviser hos beboerne for at opfylde ghettolistens uddannelseskriterie. Pengene betød, at vi kunne ansætte en person, der brugte tre måneder på at stemme dørklokker, så vi fik indsamlet, sendt og godkendt beviserne af ministeriet. En indsats der ville have gjort, at vi formentligt var blevet fjernet fra ghettolisten i 2021, hvis ikke det allerede var sket sidste år. Som en sidegevinst brugte den person, vi ansatte, lejligheden til virkelig at lægge værdi i samtalerne med beboerne, så initiativet kom til at handle om meget mere end at rykke på nogle tal – det er for mig nerven i AKB København, at vi skaber meget mere end hjem. Vi skal ville det helt nære i afdelingerne, og vi kan sætte den politiske dagsorden for en solidarisk boligpolitisk udvikling i København!

Sneboldeffekt kan gavne hele sektoren

Organisationsbestyrelsens involvering giver med andre ord afdelingsbestyrelserne mulighed for at løfte sig op på strategisk niveau og ind på andre politiske arenaer – det kan være i kommunen, BL, boligministeriet eller Folketinget – og dér tage boligpolitiske debatter med en meget stærkere stemme.

Det skete for os i Lundtoftegade, da vi via AKB, Københavns næstformand, Mikkel Warming, fik en nyudnævnt boligminister i skikkelse af Kaare Dybvad i tale om en plan for at fortætte vores boligområde og trække nye beboere til. Den tillægskøbesum på 4.000 kr. per kvadratmeter, som kommunen krævede for nybyggeri, betød desværre, at det ikke kunne lade sig gøre at realisere projektet. Men vi fik ministeren til at tage spørgsmålet om tillægskøbesummen op med overborgmesteren, og nu skal emnet drøftes i Folketinget. Den snebold, vi satte i gang lokalt, er altså rullet til gavn for hele det almene område. Og sådan er samarbejdet mellem afdelings- og organisationsbestyrelse, når det er allerbedst; hele fællesskabet vinder. Lige fra beboeren i den enkelte afdeling til sektoren. 

AKB, Københavns kerneopgave

Ghettolisten har givet os i Lundtoftegade en fælles indignation, noget at samles om. Nu hvor vi er ”frie”, skal vi til at definere de projekter og boligpolitiske kampe, vi skal fokusere på fremover. Jeg kommer i kontakt med mange nytænkende projekter og vil gerne bruge min plads i organisationsbestyrelsen til at udvikle det almene. Gennem spændende samarbejder og med perspektiver, der rækker ud over driftsopgaverne og ind i det boligpolitiske, det boligsociale og andre områder. Jeg tror nemlig på, at vi skal gå forrest og skabe nye velfærdsløsninger med udgangspunkt i vores almene boform.

Og hvorfor ikke tage dette engagement i vores pejlemærker? De rummer det, der skal til, for at vi sammen kan tage ejerskab og udvikle fremtidens boliger. Men det kræver, at vi i afdelingsbestyrelserne flytter ind i pejlemærkerne og lader dem leve lokalt.

For AKB, Københavns og organisationsbestyrelsens rolle er nemlig at udbrede alment boligbyggeri i København. I en by, der er presset af kommercielle kræfter, skal vi stå fast på det, vi kan: At udvikle, bygge, vedligeholde og udleje gode og betalbare boliger med plads til alle. Dét er vores kerneopgave. Og fordi vi er én af de største almene spillere, har vi den politiske magt til at gøre en forskel. Den magt skal vi bruge. Alt det vi kan. Hver for sig og sammen. For den enkelte afdelings og det store fællesskabs skyld.

Så: Bliv ved at være aktive lokalt og kald, når I har brug for os i organisationsbestyrelsen. Så skal vi nok stå klar til at kæmpe side om side med jer for et endnu bedre alment boligliv …

Søren-Emil

Udgivet i Beboerdemokrati, Ghettolisten | Skriv en kommentar

Tak for et spændende – men også noget specielt – år

Share

Nu er endnu et år på vej til at rinde ud. Som altid maner det til at gøre status – og til eftertanke. Hvad bragte året, der gik? For AKB, København? Og i et større perspektiv?

I organisations- og afdelingsbestyrelserne var vi travlt optaget af at indkredse vores strategi og pejlemærker. Men vi måtte også forholde os til de begrænsninger, som corona betød for vores udfoldelse.

2020 blev et år, hvor fællesskab og sammenhold fik ny betydning og pludselig var noget, vi lærte at praktisere på afstand. Vores beboerfællesskab viste sin styrke og dannede et værn om hver af os, ligesom ”det store fællesskab” gjorde i resten af Danmark. Det betød, at vi styrede sikkert gennem første bølge af corona i foråret og sommeren.

Det har været en særligt stor fornøjelse at repræsentere AKB, København i år. Jeg er glad for at mærke den opbakning, som både organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelserne har. Og jeg er stolt over at stå i spidsen for et nært, stærkt og velfungerende beboerdemokrati i en tid, hvor tilliden til andre demokratier svigter.

 

Nytænkning – også i krisetider

De helt specielle omstændigheder i år betød, at vi måtte mobilisere alle forhåndenværende ressourcer. Beboere og beboervalgte, medarbejdere og frivillige tog ansvar og kæmpede. For at overholde regeringens skiftende retningslinjer, så smitten ikke spredte sig til – og i – vores boligafdelinger. Og for at holde humøret oppe, da den ”frivillige isolation” i vores hjem begyndte at kunne mærkes i form af social sult, frustration – og ensomhed.

Noget af det, der kendetegner os AKB, Københavnere, er en brændende lyst til at tænke nyt og skubbe til rammerne. Det er vi gode til i det daglige. Og heldigvis, skulle det vise sig, også når noget truer os.

Tak for en helt ekstraordinær indsats. Det var aldrig lykkedes uden jeres engagement, samarbejde og opfindsomhed. Som det ser ud for øjeblikket, kommer vi til at trække på alle tre dele igen…

 

I 2021 skal strategien sættes i arbejde

Heldigvis har vi travlt med alt for mange projekter til at lade corona komme i vejen. Vi står overfor at skulle udrulle vores nye strategi, som beboere, beboervalgte og medarbejdere har været med til at udforme. Blandt andet på forårets Strategidag#10 på Arbejdermuseet, hvor vi indkredsede de fire pejlemærker, der sammenfatter vores værdier og giver os noget at samles om, navigere efter og sikre fremdrift med.

Næste skridt er at få vedtaget pejlemærkerne af repræsentantskabet og sluppet dem løs lokalt, så hver boligafdeling kan omsætte dem til handlinger med afsæt i netop sin beboersammensætning, sine behov og sine udfordringer. Herefter bliver opgaven at dele viden, erfaringer og ideer på tværs af vores fællesskab, så vi lærer af hinandens oplevelser. Og så det, vi gør, kommer til at række ud af vores fællesskab – og ind i de samtaler, netværk og bevægelser, der definerer verden omkring os. Det bliver spændende at være med til…

Vi høres ved her på bloggen i det nye år, hvor vi vil informere om og kommentere begivenheder af relevans for vores alle sammens boligliv. Jeg ser frem til at tage hul på 2021 sammen med jer.

På vegne af hele organisationsbestyrelsen ønsker jeg jer alle

Rigtig glædelig jul og godt nytår!

Bjørn

Udgivet i Beboerdemokrati | Skriv en kommentar

Temaaften om AKB, Københavns strategi og pejlemærker 26. november 2020

Share

Her mod slutningen af året er vi i organisationsbestyrelsen allerede langt i planlægningen af 2021. Vi har de første mange møder i kalenderen. Og de er fortsat helt eller delvis virtuelle – med nogle ganske få undtagelser.

I den forbindelse vil vi bede om jeres fortsatte tålmodighed med afviklingen af møder og arrangementer. Vi har eksperimenteret med forskellige fysiske og tekniske formater. Senest til vores temaaften 26. november, som vi afholdt virtuelt som en ”live event”. De eneste, der mødtes fysisk, var os fra organisationsbestyrelsen. Alle andre deltog virtuelt fra afdelinger rundt om i byen.

Digitale møder er vores nye virkelighed

Temaaftenen handlede om AKB, Københavns strategi og pejlemærker, og mødeformen indebar, at vi i organisationsbestyrelsen nøje havde forberedt os ud fra en drejebog, der beskrev alt, der skulle ske i løbet af aftenen, minut for minut. En noget pudsig og uvant situation, men den betød, at vi kunne afholde temaaftenen som planlagt. Og at vi kunne have afdelingsbestyrelser, beboere og medarbejdere med på distancen – takket være kundecenterets snilde og jeres overbærenhed.

Trods grundige forberedelser og coronahensyn blev vi udfordret helt frem til målstregen: Op til mødet måtte tre medlemmer af organisationsbestyrelsen melde fra på grund af smittefare, og på selve mødedagen blev endnu to forhindret i at deltage. Men: Vilje og opfindsomhed sejrede, og det lykkedes os at gennemføre temaaftenen. Blandt andet med indsendte filmklip og sidste-øjebliks-rolleskift.

I løbet af aftenen gennemgik vi de fire pejlemærker, der er grundlaget for AKB, Københavns værdibaserede strategi, fra organisationsbestyrelsens og afdelingsbestyrelsernes perspektiv. Vi så eksempler på, hvordan pejlemærkerne allerede kommer til udtryk rundt om i boligafdelingerne. Vi debatterede pejlemærkernes funktion og samklang med resten af AKB, Københavns aktiviteter. Og vi lyttede til det input, vi fik fra hinanden, og fra jer i afdelingerne. Alt det tager vi med os til slutspurten frem mod den endelige fremlæggelse for repræsentantskabet til februar.

Du kan se eller gense temaaftenen her (vær opmærksom på, at lyd og billede ikke er synkroniseret i enkelte indslag):

 

Et sjældent fysisk møde – i vilde omgivelser

Én af undtagelserne fra den digitale mødeform er vores bestyrelsesseminar 30. januar 2021, hvor vi samles for at runde arbejdet med strategi og pejlemærker af. Blandt andet med afsæt i det input, vi fik under temaaftenen.

Det har været en vigtig del af processen at åbne dialogen om strategien og pejlemærkerne, så vi fik perspektiveret og kvalificeret alt, hvad vi besluttede. Den form for selvrefleksion skal vi tillade os. For at værne om – og aktivere – vores beboerdemokrati. Det er en forudsætning for at lykkes, at flest muligt kan se sig selv og deres boligafdeling afspejlet i pejlemærkerne og de støtteord, vi ender med. Det skaber forankring og følelsen af ejerskab ude i afdelingerne.

Planen herfra er altså, at vi vender strategi og pejlemærker en sidste gang på bestyrelsesseminaret, hvor vi mødes i Zoologisk Have. Med god afstand mellem os – og mulighed for at komme ud i det fri mellem de faglige indslag. Vi har valgt at afholde mødet fysisk, fordi vi oplever afrundingen af strategiprocessen som forretningskritisk.

Strategi og pejlemærker slippes løs til foråret

Efter bestyrelsesseminaret indstiller vi strategi og pejlemærker til vedtagelse hos repræsentantskabet på det ekstraordinære møde 24. februar. Og når alt forhåbentlig er vedtaget, er det tid til, at pejlemærkerne skal ud at slå rod i afdelingerne. Som et fælles sæt af rammer, vi kan samles om, og bruge til at sætte retning og sikre fremdrift med.

Derfra er det op til de enkelte afdelinger at fylde rammerne ud med konkrete handlinger, projekter og målsætninger. Og at dele viden, erfaring og oplevelser med hinanden. Så det, vi gør, får endnu større gennemslag – og giver genklang i verden omkring os.

Vi glæder os til at tage de sidste skridt. Og til at kunne slippe pejlemærkerne løs ude i boligafdelingerne i løbet af foråret.

Indtil da – på gensyn. Til møder. Og her på bloggen…

Bjørn

Udgivet i Fra værdier til strategi | Skriv en kommentar

Ingen beboere skal føle sig utrygge!

Share

At have et godt hjem er centralt for at vi har det godt. Det er vores base; det er her, vi skal finde ro, lade op og være sammen med familie og venner. Men hvis der er usikkerhed i og omkring hjemmet – hvis det ikke er rart at komme hjem – så begynder selve fundamentet i vores dagligdag at skride.

Utryghed er den følelse i maven, når man er bange for at gå rundt i sit boligområde. Utryghed er den spænding i kroppen, når man går på trappen, og der bliver råbt efter en. Utryghed gør ens liv dårligere, fordi man skal planlægge at gå ned med affaldsposen i forsøget på at undgå trusler og tilråb.

Trusler lige uden for hoveddøren
Vi vil have boligområder, hvor vores beboere er trygge. Boligområder, hvor det er rart at komme hjem. Desværre er trusler og tilråb hverdagskost for nogen beboere i visse boligområder. Truslerne kommer ikke fra tilfældige forbipasserende. Nej, det er derimod trusler fra naboer.

Men I må da som boligselskab gøre noget, tænker du måske. Det kan jeg godt forstå – for det samme spørgsmål stiller de berørte beboere, der oplever utryghed og kriminalitet i deres boligafdeling. Det korte svar er ja – selvfølgelig skal vi gøre noget. Det længere og også kedeligere svar er lidt mere kompliceret. For selvom vi for alt i verden vil gøre op med utryghedsskabende beboere og deres utryghedsskabende venner og bekendte, har vi ikke den nødvendige lovgivning med os eller redskaberne til at handle. Men noget ser ud til at ændre sig.

Ny lov kan få afgørende betydning for mange mennesker
Ved Folketingets åbningstale i oktober italesatte statsministeren, at der alt for ofte går for lang tid, fra at en kriminel beboer bliver dømt for en lovovertrædelse, til at vedkommende kan sættes ud af sin bolig.

På den baggrund præsenterede statsministeren flere tiltag, der skal gøre det nemmere at opsige dømte kriminelles lejemål i almene boligafdelinger. Lovforslaget vil også forhindre, at de dømte kan bosætte sig i området tæt på deres gamle bolig.

I AKB, Københavns organisationsbestyrelse er vi overbeviste om, at de nye tiltag er et skridt på vejen mod at få trygheden tilbage i de boligområder, hvor et fåtal af beboerne ødelægger hverdagen for deres naboer. Lovforslaget indebærer også en række andre fornuftige tiltag, som du kan læse om her. Men er lovforslaget tilstrækkeligt?

AKB, København er på forkant med at komme utrygheden til livs
Vi håber, at lovforslaget vedtages, men vi synes ikke, det er nok i sig selv. Det er ingen hemmelighed, at vi i AKB, København går ind for forebyggende indsatser. For vi ved, at de virker.

Derfor vedtog vi sidste år en politik for nultolerance i alle vores boligafdelinger (link til politikken). Formålet med politikken kan opsummeres i én sætning. I AKB, København vægter vi fællesskabet højest. Det er egentlig såre simpelt. Vi tolererer ikke, at en eller få beboere skal gøre livet utrygt for deres naboer.

Med politikken for nultolerance skal det være klart for alle, der bor eller flytter ind i AKB, København, at vi vægter hensynet til fællesskabet højere end hensynet til den enkelte uromager og dennes husstand. Vi tolerer ikke kriminalitet – og da slet ikke alvorlig kriminalitet såsom våbenbesiddelse, handel med stoffer, indbrud og røveri.

Med politikken for nultolerance sender vi et klart signal til de kriminelle og utryghedsskabende beboere, hvilke der heldigvis er meget få af i vores mange boligafdelinger. Og lige så vigtigt gør politikken det klart, at man hver især har et ansvar – også for at ens teenagere og gæster ikke skaber utryghed. Formålet er altså også, at man på forhånd ved, at utryghedsskabende adfærd får konsekvenser – og derfor lader være!

Den nye lov og forebyggende indsatser i stedet for ghettoloven
At få trygheden tilbage kræver fælles indsats – og det vil være en fælles gevinst. Med både regeringens værktøjer i form af lovgivning og vores forebyggende boligsociale indsatser kan vi komme langt for at nå vores fælles mål; at skabe gode, trygge og sunde boligområder.

For det er et fælles mål, selvom vi ikke altid er enige i regeringens vej til målet. Ghettoloven er et godt eksempel. Det er ingen hemmelighed, at vi er dybt uenige i at bruge ghettoloven som styringsværktøj til at skabe tryghed. Det er blandt andet derfor, at du kan se kampagnen ’Vi er den blandede by’ rundt omkring i landet lige nu og på Facebook (link til Lundtoftegades Facebook). Med kampagnen sætter vi ansigt på nogle af de beboere, der vil gøre op med ghettoloven, og vi inviterer sammen med Lundtoftegade til at skrive under på et borgerforslag om at afskaffe ghettoloven.

De mange ansigter på plakaterne vil også have trygheden tilbage i boligområderne – men med indsatser og mulighed for at sætte hårdt ind over for de få kriminelle, der ødelægger det for andre, fremfor en ghettolov der skyder helt forbi målet (og som kan skabe utryghed for om man risikerer at miste sin bolig). Og forebyggende indsatser, som hjælper børn og unge til fritidsjob og bedre skolegang, skaber aktiviteter og trivsel i boligområderne og hjælper sociale indsatser fra myndighederne til at lykkes. Kort sagt de boligsociale indsatser, som Folketinget desværre skærer ned på.

Vi vil gerne have, at det nye lovforslag vedtages, så vi som boligselskab får flere redskaber til at øge trygheden hos de beboere, der oplever trusler og utryghed. Men vi vil også have muligheder for at lave endnu mere forebyggende arbejde.

/ Mikkel

Udgivet i Tryghed | Skriv en kommentar

Et vellykket repræsentantskabsmøde – som vi altid vil huske

Share

I mine snart 25 år som formand har jeg haft fornøjelsen at byde velkommen til rigtig mange af AKB, Københavns repræsentantskabsmøder. Ingen møder er ens, og der er altid nyt på dagsordenen – og vigtige beslutninger for repræsentantskabet at træffe. Alligevel er vi nok mange, der vil huske lige præcis dette års repræsentantskabsmøde som ganske anderledes på grund af den meget aktuelle coronakrise.

Trods mundbind, god afstand mellem stolene og håndsprit til den enkelte såvel som dem, der gik på talerstolen, forløb repræsentantskabsmødet godt. Det vil jeg gerne takke repræsentantskabet for. Alle bakkede op om at forhåndstilmelde sig, vise hensyn til hinanden og følge myndighedernes gode råd.

Her får du et indblik i AKB, Københavns ordinære repræsentantskabsmøde 2020, valget til organisationsbestyrelsen og organisationsbestyrelsens beretning.

Digital afstemning sparede tid og håndholdt den gode adfærd
I AKB, København har vi altid været gode til at nytænke og finde løsninger. Det sætter coronakrisen ikke en stopper for. Tværtimod griber vi de muligheder, som nu engang opstår. Et godt eksempel fra repræsentantskabsmødet er digital afstemning.

Alle deltagere fik sammen med hver deres portionsanrettede mad udleveret en lille stemmekontrol. Det sparede en masse print af stemmesedler, og så sparede det også tid i forhold til at udfylde, indsamle og optælle stemmesedler. Men mindst ligeså vigtigt bidrog det til den gode hygiejne, fordi alle kunne blive siddende på egne pladser, og stemmesedler skulle ikke skifte hænder fra en repræsentant til et stemmeudvalg.

Som med alt nyt kan der være lidt startvanskeligheder, og vi skulle da også lige teste et par gange, så alle blev fortrolige med at stemme digitalt. Det lykkedes trods få udfordringer.

Mon ikke vi kommer til at se flere digitale afstemninger i fremtiden, så tiden kan bruges mere effektivt på at debattere og drøfte aktuelle og fremtidige forhold vedrørende AKB, København.

Det er en vigtig del af vores repræsentantskabsmøder, og i år var der da også gode drøftelser – blandt andet om særboliger. Der var bred enighed om, at det ikke er rimeligt, at kommunen udpeger de samme boliger til særboliger hele tiden, så der er behov for at undersøge, om det kan gøres anderledes.

Stor tilslutning til 10 anbefalinger om god mødeadfærd
Den gode adfærd til repræsentantskabsmødet tog ikke kun udgangspunkt i coronasituationen. På sidste års repræsentantskabsmøde blev der nedsat to arbejdsgrupper. En af dem har kigget på, hvordan vi i AKB, København kan holde endnu bedre repræsentantskabsmøder. Efter gode drøftelser er gruppen nået frem til 10 anbefalinger om god mødeadfærd. Repræsentantskabet tilsluttede sig tydeligt og højlydt med klapsalver alle 10 anbefalinger, som vi kommer til at følge fremadrettet:

Der skal lyde en stor tak til begge arbejdsgrupper for deres gode arbejde.

I år både en mundtlig og skriftlig beretning
Udover de 10 anbefalinger foreslog arbejdsgruppen, at organisationsbestyrelsens beretning ændrer form. Derfor havde jeg i år fornøjelsen at præsentere to beretninger for repræsentantskabet: En skriftlig beretning med tilbageblik på året 2019 i AKB, København, som alle repræsentanter modtog forud for repræsentantskabsmødet. Derudover en mundtlig beretning på selve repræsentantskabsmødet med udgangspunkt i de aktuelle forhold og samtidig et kig ud i fremtiden.

Her kan du læse den skriftlige beretning
Her kan du læse den mundtlige beretning

Repræsentantskabet godkendte både organisationsbestyrelsens skriftlige og mundtlige beretning. Det giver god mening at lave denne opdeling af beretningen, når der sker så meget nyt i og uden for AKB, København. På den måde kan vi traditionen tro stadig se tilbage på året, der gik, men også rette blikket ud i tiden.

Tak for tilliden og opbakningen til os i organisationsbestyrelsen
Medlemmerne i organisationsbestyrelsen er på valg hvert 2. år, forskudt af hinanden. I år var jeg selv på valg som formand, og Flemming Biirsdahl og Omar Abachri var på valg som medlemmer i organisationsbestyrelsen. Vi genopstillede alle. Derudover var Jette Bergenholz Bautrup indstillet til at fortsætte som særligt udpeget medlem med bred samfundsmæssig interesse.

I denne valgpjece kan du se vores motivation for at genopstille

Alle valgbare repræsentanter havde mulighed for at stille op på forhånd og dermed også komme med i valgpjecen, men man kunne som altid også stille op på dagen.

Ingen repræsentanter ønskede at stille op og dermed fortsætter organisationsbestyrelsen med de samme medlemmer. Jeg taler for os alle fire, når jeg siger tusind tak til repræsentantskabet for den store tillid og opbakning ved at genvælge os alle sammen. Vi er alle dybt taknemmelige for at kunne fortsætte vores arbejde på vegne af alle boligafdelinger og ikke mindst beboerne i AKB, København.

På gensyn her på OB-bloggen
Efter knapt halvandet år sammen i organisationsbestyrelsen kender vi nu hinanden rigtig godt. Det baner vejen for mange gode drøftelser på vores møder, hvor vores forskellige perspektiver og synsvinkler kommer i spil. Den gode dynamik bunder især i, at vi alle er forskellige og bidrager på forskellig vis, men til noget fælles – nemlig AKB, København.

Her på bloggen vil du forsat kunne møde os alle i organisationsbestyrelsen, når vi fortæller om alt det, der rører sig i AKB, København. Alt det spændende såvel som de udfordringer, vi skal finde løsninger på. Indtil da – på gensyn.

Bjørn

Udgivet i Beboerdemokrati, Repræsentantskabsmøde | Skriv en kommentar

AKB, København er klar til fysiske møder og vilde projekter

Share

Vi er akkurat kommet tilbage fra sommerferie, og coronakrisen påvirker stadig vores hverdag. Det gælder ikke kun os i organisationsbestyrelsen, men også de mange tusinde beboere og medarbejderne i boligafdelingerne. Alligevel er der fuld drøn på arbejdet rundt omkring i AKB, København. Og i efteråret sænker vi ikke tempoet, med mindre coronakrisen altså udvikler sig til det værre. For os gælder det om at få det bedste ud af denne svære coronakrise og fortsætte hverdagen – så vidt det er muligt og i det omfang myndighedernes retningslinjer tillader.

Vi glæder os til igen at mødes fysisk
Nok har vi fundet gode alternativer til at mødes i første halvår af 2020, men vi glæder os nu alligevel til at mødes fysisk og se hinanden i øjnene. Det giver bare noget særligt, og især ved de større møder som eksempelvis vores ordinære repræsentantskabsmøde. Nu samles AKB, Københavns repræsentantskab og os i organisationsbestyrelsen endelig til repræsentantskabsmøde den 29. september – nogle måneder senere end oprindeligt planlagt på grund af coronakrisen.

Vi følger selvfølgelig myndighedernes retningslinjer for at mødes forsvarligt og også KAB’s anbefalinger om fysiske møder, som du kan se her.

Repræsentantskabet, der består af beboervalgte fra samtlige boligafdelinger, er AKB, Københavns øverste myndighed. Så vores årlige repræsentantskabsmøde danner ramme om vigtige beslutninger for hele AKB, København. Det er blandt andet her, at årsregnskabet godkendes. Det er også her, at repræsentantskabet vælger medlemmer til organisationsbestyrelsen.

Jeg er på valg i år og genopstiller som formand. Jeg har stadig mange visioner for AKB, Københavns fremtid. En fremtid, der bygger på bæredygtige og tidssvarende løsninger til glæde for nuværende og nye beboere, og hvor der plads til alle og rum til forskellighed.

På valg til organisationsbestyrelsen er også Flemming Biirsdahl og Omar Abachri. Derudover peger organisationsbestyrelsen på Jette Bergenholz Bautrup til at fortsætte yderligere 2 år som bestyrelsesmedlem med bred samfundsmæssig interesse.

Efter repræsentantskabsmødet kan du læse om de vigtigste beslutninger i en opsamling her på bloggen.

AKB, København er Vilde Med Vilje
Det er ikke kun de fysiske møder, vi nu kan genoptage. Vi kan heldigvis også fortsætte med mange af vores planlagte initiativer. Et af dem er samarbejdet med foreningen Vild Med Vilje, som vil gavne både beboerne og naturen.

I AKB, København har vi nemlig besluttet at tage ansvar for at hjælpe biodiversiteten på vej. Med vores mange grønne områder i København har vi en fantastisk mulighed for at sætte skub på at få mere biodiversitet i byen.

Ved at lade græsset gro vildt og andre spændende tiltag kan vi skabe levesteder for planter, svampe og insekter, som er særligt truede i byområderne. Og udover at slå et slag for naturen vil Vild Med Vilje-projekterne også skabe nye, spændende naturoplevelser for beboerne – lige ude foran deres hoveddør.

Til at starte med besøger en konsulent fra virksomheden Habitus de afdelinger, der har takket ja til at undersøge mulighederne for Vild Med Vilje. Habitas laver så en grundig undersøgelse og vurdering af den enkelte boligafdeling. Herefter modtager boligafdelingen konkrete forslag og anbefalinger til at implementere forskellige tiltag, der kan bidrage til mere biodiversitet og sjove naturoplevelser for beboerne.

Vi glæder os til at se og også vise de vilde projekter rundt omkring i vores boligafdelinger. Indtil da kan du blive klogere på Vild Med Vilje i denne video.

På gensyn her på OB-bloggen.

Bjørn

Udgivet i Beboerdemokrati, Bæredygtighed | Skriv en kommentar

Positivt med ny boligaftale, der oven i købet skaber grønne muligheder

Share

Omkring en million danskere bor alment, og af dem bor godt hver 5. i en bolig i KAB-fællesskabet. Heriblandt i AKB, Københavns knapt 10.000 gode boliger. Vi glæder os derfor over den nye boligaftale, som et bredt politisk flertal netop har indgået. En boligaftale med stor betydning for mange mennesker og som oven i købet er den grønneste til dato.

Beboernes opsparing kommer til sin ret
Med den nye boligaftale kommer der for alvor skub på tiltrængte renoveringsprojekter i venteposition. Det er både godt og nødvendigt, for man står jo ikke i kø hos Landsbyggefonden uden grund.

I kroner og ører drejer det sig om i alt 30, 2 mia. kr. til grøn renovering af almene boligafdelinger frem mod 2026, og allerede i 2020 og 2021 får 18,4 mia. kr. ben at gå på. Det er nemlig den øremærkede sum penge til nødvendige renoveringer af eksempelvis ældre boligafdelinger, der allerede er godkendte renoveringsprojekter, men som har stået i kø i Landsbyggefonden.

Vi er spændte på at se renoveringsprojekterne komme i gang. Og vi er spændte på, hvorvidt rammen for renoveringer udover 2020 og 2021 er tilstrækkelig. Det håber vi – og ellers vil vi som altid gøre vores indflydelse gældende til gavn for almene beboere.

Vigtigt med grønt fokus
Selvom ingen af AKB, Københavns boligafdelinger er at finde i køen hos Landsbyggefonden, så har netop det grønne fokus i boligaftalen stor betydning for os.

De grønne krav i den nye boligaftale lægger nemlig også op til at bygge nyt – og billigt – i det store byer. Især København, hvor behovet for flere almene boliger med betalbare huslejer er stort. Det er netop i de store byer, at det er muligt at omdanne eksempelvis gamle tørrelofter i boligafdelingerne til nye boliger. Det, som man også kalder at fortætte.

Det er en spændende mulighed, som måske ikke er relevant alle steder, men mange steder. Så det er jo en spændende diskussion at have lokalt – og som kan bidrage med betalbare boliger i København.

Lad os tænke bæredygtigt hele vejen rundt
Jo, der er al mulig grund til at glæde sig over den nye og grønne boligaftale. Vi håber derfor, at alle 30, 2 mia. kr. ikke kun bruges fornuftigt, men også bæredygtigt.

Her tænker vi ikke kun økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt – men også socialt bæredygtigt. Det er ikke i fokus i den nye boligaftale, hvilket er ærgerligt. For det hele hænger sammen.

Social bæredygtighed handler især om at give mennesker og boligområder muligheder for at løfte sig selv. Præcis som vi har gjort mange steder sammen med Københavns Kommune, lokalområdet og andre gode kræfter. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er afsat nogen boligsociale midler i den nye boligaftale, når nu der er tænkt så mange andre gode tanker om at løfte de almene boligområder økonomisk og miljømæssigt.

I AKB, København vil vi gerne samarbejde om at styrke den sociale bæredygtighed i almene boligområder. Ikke kun til gavn for nuværende og kommende beboere, men også samfundet generelt.

Det er vigtigere end nogensinde, nu hvor flere udsatte boligområder er i risiko for at ende på regeringens ’hårde ghettoliste’ og måske blive revet ned. Der er ikke meget bæredygtigt ved at rive gode, sunde boliger ned. Til gengæld kan vi ved at styrke den sociale bæredygtighed løfte de almene boligområder – forhåbentlig helt af ghettolisten.

Et travlt efterår, men først – god sommer!
Der er nok at tage fat på. Ikke kun i forhold til at sikre bæredygtige løsninger, men med alt det andet, som frivillige i boligafdelingerne, driftsmedarbejdere og KAB hver dag laver for at skabe de bedste forhold for alle beboere.

I AKB, København vil vi fortsat påvirke de politiske beslutninger og gøre vores indflydelse gældende. Her er godt samarbejde, dialog og inddragelse alle vigtige.

Efter sommeren er vi igen tilbage her på bloggen. På vegne af hele organisationsbestyrelsen vil vi ønske dig en rigtig god sommer – og tak fordi du følger med i blogindlæggene.

For manges vedkommende bliver sommeren 2020 måske ikke helt som planlagt på grund af coronasituationen. Men det giver også anledning til at opleve Danmark på nye måder i sin ferie. Det gælder blandt andre flere af AKB, Københavns beboere, som skal på KAB’s sommerophold, hvilket efterhånden er blevet en god tradition med andre boligorganisationer i KAB-fællesskabet.

Uanset hvilken form for sommerferie, som du vil holde, ønsker vi dig en god en af slagsen.

På gensyn her på OB-bloggen.

Formand Bjørn Petersen og næstformand Mikkel Warming

Udgivet i Beboerdemokrati, Fra værdier til strategi, Ghettolisten, Repræsentantskabsmøde | Skriv en kommentar

Corona-krisens efterslæb kræver handling i forhold til ghettolisten

Share

Mere end 400 gode, sunde og betalbare boliger. Så mange boliger med god beliggenhed på Nørrebro er i risiko for at forsvinde i de kommende år, hvis Lundtoftegade bliver stemplet som en såkaldt hård ghetto. Og det er desværre realiteterne, hvis afdelingen er på ghettolisten den 1. december 2021.

I AKB, København vil vi for alt i verden undgå, at vores beboere i 60 pct. af Lundtoftegades boliger bliver smidt på gaden. Det er også derfor, at beboerne, beboervalgte, lokale aktører og mange andre gode kræfter hver dag laver indsatser for at løfte boligområdet og styrke beboerne.

Se eksempelvis beboernes fælles appel i denne kronik i Politikken

Vi kan gøre nok så meget og sætte mange skibe i søen i forsøget på at løfte Lundtoftegade væk fra ghettolisten, og det gik den rette vej.  Men vi er forsvarsløse, når en ødelæggende orkan som corona-krisen rammer og vælter de mange skibe omkuld, som vi har sat i søen.

En svær hverdag bliver pludselig sværere
Vi glæder os over, at samfundet nu begynder at åbne op igen.

Men vi er bekymret over, at arbejdsløsheden i kølvandet af krisen raser derud af – og vi har ikke set de endelige tal endnu. Lige nu er over 50.000 personer i fare for at blive arbejdsløse, og det gælder især beboerne i Lundtoftegade og andre udsatte boligmåder. Det viser en ny opgørelse fra BL.

Arbejdsløsheden rammer nemlig dem med korte uddannelser og arbejde i servicebranchen. Det gør sig gældende for rigtig mange beboere i udsatte boligområder, og når de mister deres job som følge af corona-krisen, bonner det ud på regeringens ghettobarometer.

Vi er glade for, at BL, Københavns overborgmester Frank Jensen og mange andre deler vores bekymring og sætter fokus på alvoren. For det ER alvorligt, at corona-krisens efterslæb kan rive tæppet væk under beboerne i Lundtoftegade.

Vi har brug for en håndsrækning
Det, der sker i disse uger, afgør Lundtoftegades skæbne. Det er nemlig tal for arbejdsløshed og indkomst i år, som bestemmer, om afdelingen er på ghettolisten 1. december næste år.

Et af ghettolistens kriterier handler om den gennemsnitlige indkomst i regionen. Om det er fair at sammenligne beboerne i et udsat boligområde med gennemsnittet i fx Nordsjælland, hvor mange har meget høje indkomster, er en diskussion for sig. Vi forholder os til, at beboernes indkomst ikke må ligge under 55 pct. af gennemsnittet. Før corona-krisen lå Lundtoftegade på lige akkurat de 55 pct. og opfyldte dermed ikke dette ghettokriterie – men nu har corona-krisen skabt en ekstraordinær situation.

Ekstraordinære situationer kræver ekstraordinære handlinger. Præcis som regeringen lavede hjælpepakker for mange milliarder kroner til erhvervslivet for at holde hånden under Danmark i en meget vanskelig tid. Vores håb og appel er, at regeringen tager et kig på ghettolistens kriterier.

Vi foreslår at suspendere ghettokriterier om 55 pct. gennemsnitlig indkomst og ghettokriteriet om 40 pct. i beskæftigelse. Om ikke andet så midlertidigt i denne helt ekstraordinære krise. Ghettokriterierne er lavet i en tid med højkonjunktur og dermed lav arbejdsløshed. Når der så kommer en pandemi med enorme konsekvenser, som ingen af os har mulighed for at påvirke, giver det kun mening at stoppe op og se på, hvordan vi i fællesskab kan skabe gode løsninger til gavn for alle.

Kære politikere – lad os sammen finde en løsning
I AKB, København gør vi, hvad vi kan, for at Lundtoftegade kommer af ghettolisten. Vi fortsætter med at hjælpe de unge i uddannelse, hjælpe familier og løfte området. Vi fortsætter med at tiltrække flere nye beboere i Lundtoftegade med uddannelse og job ved at udleje de i øvrigt eftertragtede boliger efter særlige kriterier.

Vi ønsker ikke at sætte mange års gode indsatser i Lundtoftegade over styr. Det er ikke fair, for vi kan se, at de virker. Vi ønsker ikke, at over 400 gode boliger skal sælges, og beboernes smides ud. Det vil være en social katastrofe. For beboerne – og for Nørrebro, som har skrigende behov for boliger, som almindelige mennesker kan betale.

Corona-virussen tager ikke sociale hensyn. Det kan vi som samfund derimod gøre. På samme måde som når vi laver hjælpepakker, lønkompensation og i det hele taget ændrer vores måder at leve på.

Vi har brug for en håndsrækning i forhold til en virus og krisen, den trækker med sig. Vi håber derfor, at politikerne sammen med os i AKB, København og andre almene boligorganisationer vil give os et pusterum. Og ikke mindst et pusterum til beboerne i Lundtoftegade og de andre områder, som trues af corona-virussen. Et pusterum, så vi kan finde løsninger og redde menneskers boliger. Sammen.

Mikkel Warming
Næstformand i AKB, København

Udgivet i Vi er ikke en ghetto | Skriv en kommentar