Hvis Tingbjerg lå i Holbæk, ville det ikke være en “ghetto”

Share

 

Som beboere har vi et ansvar for at have en stemme i debatten om ghettoer. Jeg har derfor sammen med formændene for Boligforeningen 3B og Samvirkende Boligselskaber, Steffen Morild og John B. Sørensen, skrevet et indlæg til Information i sidste uge. Og den vil jeg dele med jer nu:

 

Folketinget vedtog den såkaldte ghettolov som en af sine sidste gerninger i 2018. Det er vi kede af. Det er vi, fordi loven har de forkerte redskaber til at løse de reelle sociale problemer i visse boligområder.

Tusinder af gode, betalbare almene boliger risikerer at forsvinde i de kommende år, fordi der nogle steder fremover kun må være 40 procent af de nuværende almene familieboliger tilbage. Særligt i København kan det få alvorlige konsekvenser for et i forvejen alt for ophedet boligmarked.

 

Ingen nedrivninger

Nu er det vigtigt for os som boligorganisationer, at konsekvenserne bliver så skånsomme som muligt. Vi har et ansvar for, at vores beboere ikke skal forlade deres hjem, at vores boligområder er gode at bo i, og at vores byer hænger sammen både socialt og kulturelt.

Et flertal i Aarhus byråd har desværre valgt at tromle hen over beboerne i Gellerup og kræver flere nedrivninger, end regeringen har lagt op til. Det er trist at gå den vej fremfor at bygge videre på de igangværende planer for området, som kommunen og boligforeningen har lavet sammen.

Derfor er vi glade for, at overborgmester Frank Jensen har meldt ud, at Københavns Kommune har valgt en anden tilgang: Ingen nedrivninger, ikke færre almene boliger, byggeri af andre boligformer for at løfte boligområder samt massive investeringer i at sikre, at ingen københavnske områder kan kaldes ghettoer om ti år.

Vi ved, der er reelle sociale problemer i nogle almene boligområder. Derfor arbejder vi, kommunen og mange andre på at give områderne et løft og beboerne redskaber til at løfte sig selv. Det går langsomt, men det går fremad.

 

Tingbjergs ambitioner

En af de såkaldt hårde ghettoer, Tingbjerg, er en del af det KAB-fællesskab, vi alle tre tilhører. Tingbjerg har været på ghettolisterne så længe, at det er nu er en ’hård ghetto’. Derfor er 60 procent af de almene familieboliger i fare.

Men Tingbjerg har også løftet sig i de seneste år. Og vil gøre det endnu mere fremover. Langt de fleste i Tingbjerg går på arbejde. Faktisk ca. samme procentdel som i resten af byen. Kriminaliteten i form af dømte i området er meget lav.

Til gengæld bor der mange med anden etnisk baggrund end dansk. Beboerne i Tingbjerg har ikke så meget (anerkendt dansk) uddannelse, så de tjener ikke nok til at nå de 55 procent af regionens gennemsnitsløn, som er regeringens krav. De ligger på 52 procent.

Hvis Tingbjerg lå i Holbæk, hvor indtjeningskravet er lavere, ville Tingbjerg slet ikke være på nogen liste!

Men Tingbjerg har langt højere ambitioner end det. I flere år har boligselskaberne i Tingbjerg arbejdet for at bygge 1.000 nye private boliger i området. Boliger som kan være med til at give en mere blandet bydel.

Vi hilser velkommen, at Københavns Kommune bakker op om planerne for nybyggeri, og at det skal være grundstenen i arbejdet.

Vi hilser velkommen, at kommunen vil være med til at finde løsninger, så vi undgår nedrivninger og frasalg i Tingbjerg. Vi er sikre på, at vores fælles indsatser og nybyggeri en gang for alle vil få Tingbjerg væk fra diverse lister.

 

Det går fremad

Det er vigtigt, at der ikke kommer nye såkaldte hårde ghettoer i byen. Derfor har kommunen også et ansvar for ikke at bruge sin anvisningsret sådan, at almene boligområder risikerer at komme på ghettolisten.

Vi regner med, at Københavns Kommune vil samarbejde om at investere i de udsatte boligområder i byen.

Det kræver investeringer i mennesker og et tæt samarbejde med vores lokale boligsociale indsatser om at give beboerne bedre muligheder for arbejde og tage uddannelse. F.eks. gennem lommepengejob, socialøkonomiske aktiviteter eller fritidsjobcafé som i f.eks. Tingbjerg.

Det kræver, at kommunen ser ud over egne forvaltningsgrænser og f.eks. placerer socialarbejdere og rådgivere ude i boligområderne til at hjælpe med både sociale indsatser og job. I stedet for at mennesker skal køre byen rundt for at komme til et centralt center.

Samtidig skal skolerne sammen med boligsociale medarbejdere opsøge børn i udsatte boligområder og f.eks. lave læsegrupper for små børn, så de får de samme sprogkundskaber som andre børn.

Det kræver fysiske investeringer i stier, grønne områder og nye boliger, så vi åbner vores områder op og gør dem til en del af byen, som vi allerede er i gang med i f.eks. Urbanplanen på Amager.

Det er vores oplevelse, at mange borgmestre og byråd vil gøre alt for at undgå unødvendige nedrivninger af gode almene boliger. Uanset partifarve ser vi dem ryste på hovedet af loven. For lokalt oplever man, at mange ting i de udsatte områder går fremad. F.eks. at mange flere unge tager uddannelse.

Og lokalt ved man jo, at langt de fleste almene beboere er ligesom alle andre. Går på arbejde, ser X Factor og drikker aftenkaffe.

Bjørn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *