Ingen beboere skal føle sig utrygge!

Share

At have et godt hjem er centralt for at vi har det godt. Det er vores base; det er her, vi skal finde ro, lade op og være sammen med familie og venner. Men hvis der er usikkerhed i og omkring hjemmet – hvis det ikke er rart at komme hjem – så begynder selve fundamentet i vores dagligdag at skride.

Utryghed er den følelse i maven, når man er bange for at gå rundt i sit boligområde. Utryghed er den spænding i kroppen, når man går på trappen, og der bliver råbt efter en. Utryghed gør ens liv dårligere, fordi man skal planlægge at gå ned med affaldsposen i forsøget på at undgå trusler og tilråb.

Trusler lige uden for hoveddøren
Vi vil have boligområder, hvor vores beboere er trygge. Boligområder, hvor det er rart at komme hjem. Desværre er trusler og tilråb hverdagskost for nogen beboere i visse boligområder. Truslerne kommer ikke fra tilfældige forbipasserende. Nej, det er derimod trusler fra naboer.

Men I må da som boligselskab gøre noget, tænker du måske. Det kan jeg godt forstå – for det samme spørgsmål stiller de berørte beboere, der oplever utryghed og kriminalitet i deres boligafdeling. Det korte svar er ja – selvfølgelig skal vi gøre noget. Det længere og også kedeligere svar er lidt mere kompliceret. For selvom vi for alt i verden vil gøre op med utryghedsskabende beboere og deres utryghedsskabende venner og bekendte, har vi ikke den nødvendige lovgivning med os eller redskaberne til at handle. Men noget ser ud til at ændre sig.

Ny lov kan få afgørende betydning for mange mennesker
Ved Folketingets åbningstale i oktober italesatte statsministeren, at der alt for ofte går for lang tid, fra at en kriminel beboer bliver dømt for en lovovertrædelse, til at vedkommende kan sættes ud af sin bolig.

På den baggrund præsenterede statsministeren flere tiltag, der skal gøre det nemmere at opsige dømte kriminelles lejemål i almene boligafdelinger. Lovforslaget vil også forhindre, at de dømte kan bosætte sig i området tæt på deres gamle bolig.

I AKB, Københavns organisationsbestyrelse er vi overbeviste om, at de nye tiltag er et skridt på vejen mod at få trygheden tilbage i de boligområder, hvor et fåtal af beboerne ødelægger hverdagen for deres naboer. Lovforslaget indebærer også en række andre fornuftige tiltag, som du kan læse om her. Men er lovforslaget tilstrækkeligt?

AKB, København er på forkant med at komme utrygheden til livs
Vi håber, at lovforslaget vedtages, men vi synes ikke, det er nok i sig selv. Det er ingen hemmelighed, at vi i AKB, København går ind for forebyggende indsatser. For vi ved, at de virker.

Derfor vedtog vi sidste år en politik for nultolerance i alle vores boligafdelinger (link til politikken). Formålet med politikken kan opsummeres i én sætning. I AKB, København vægter vi fællesskabet højest. Det er egentlig såre simpelt. Vi tolererer ikke, at en eller få beboere skal gøre livet utrygt for deres naboer.

Med politikken for nultolerance skal det være klart for alle, der bor eller flytter ind i AKB, København, at vi vægter hensynet til fællesskabet højere end hensynet til den enkelte uromager og dennes husstand. Vi tolerer ikke kriminalitet – og da slet ikke alvorlig kriminalitet såsom våbenbesiddelse, handel med stoffer, indbrud og røveri.

Med politikken for nultolerance sender vi et klart signal til de kriminelle og utryghedsskabende beboere, hvilke der heldigvis er meget få af i vores mange boligafdelinger. Og lige så vigtigt gør politikken det klart, at man hver især har et ansvar – også for at ens teenagere og gæster ikke skaber utryghed. Formålet er altså også, at man på forhånd ved, at utryghedsskabende adfærd får konsekvenser – og derfor lader være!

Den nye lov og forebyggende indsatser i stedet for ghettoloven
At få trygheden tilbage kræver fælles indsats – og det vil være en fælles gevinst. Med både regeringens værktøjer i form af lovgivning og vores forebyggende boligsociale indsatser kan vi komme langt for at nå vores fælles mål; at skabe gode, trygge og sunde boligområder.

For det er et fælles mål, selvom vi ikke altid er enige i regeringens vej til målet. Ghettoloven er et godt eksempel. Det er ingen hemmelighed, at vi er dybt uenige i at bruge ghettoloven som styringsværktøj til at skabe tryghed. Det er blandt andet derfor, at du kan se kampagnen ’Vi er den blandede by’ rundt omkring i landet lige nu og på Facebook (link til Lundtoftegades Facebook). Med kampagnen sætter vi ansigt på nogle af de beboere, der vil gøre op med ghettoloven, og vi inviterer sammen med Lundtoftegade til at skrive under på et borgerforslag om at afskaffe ghettoloven.

De mange ansigter på plakaterne vil også have trygheden tilbage i boligområderne – men med indsatser og mulighed for at sætte hårdt ind over for de få kriminelle, der ødelægger det for andre, fremfor en ghettolov der skyder helt forbi målet (og som kan skabe utryghed for om man risikerer at miste sin bolig). Og forebyggende indsatser, som hjælper børn og unge til fritidsjob og bedre skolegang, skaber aktiviteter og trivsel i boligområderne og hjælper sociale indsatser fra myndighederne til at lykkes. Kort sagt de boligsociale indsatser, som Folketinget desværre skærer ned på.

Vi vil gerne have, at det nye lovforslag vedtages, så vi som boligselskab får flere redskaber til at øge trygheden hos de beboere, der oplever trusler og utryghed. Men vi vil også have muligheder for at lave endnu mere forebyggende arbejde.

/ Mikkel

Dette indlæg blev udgivet i Tryghed. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *